Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
ende og paa et givet tegn begyndte at hale af alle kræfter.
Kastellet begyndte alt at vakle sterkt, og baglerne, som var
derinde, blev meget forfærdede, men da brast tanget. Svein kom
selv uskadt ned af den ostlige side af bjerget efter at have
dræbt to af baglerne, som han traf der. Andre midler, som Sverre
anvendte for at fremskynde bjergets indtagelse, mislykkedes
ligeledes; han lod blandt andet indrette et stormtag af træflager,
hvilende paa tykke stave, men det viste sig at være for tungt
og uhaandterligt til at kunne bruges i de steile klever under
kastellet. Dagligdags vekslede man skud mod hverandre, men
baglernes høiere og mere dækkede standpunkt gjorde, at fordelen
ogsaa her sædvanlig var paa deres side.
Baglernes stilling blev dog efterhaanden helt mislig, da det
saa ud, som om Sverre vilde holde ved beleiringen, til han fik
sultet dem ud. For at bringe sine venner oppe i landet bud om
hjælp, fik Reidar bevæget Tord Dokka til i en mørk nat selv
tiende i en liden otteroet skude at heise sig ned i sjøen fra bjergets
vestlige rand, hvorfra de nu af alle kræfter roede over til den
anden side. Birkebeinerne, som om natten pleiede at have vagt
ude paa byfjorden, opdagede dem vel og satte efter dem, men
de havde alt faaet et saadant forsprang, at de kom uskadt iland
lidt ovenfor Smjørberg, hvor kun den tomme skude faldt i
birkebeinernes hænder. Tord Dokkas færd bragte dog de beleirede
ingen nytte; han kom rigtig frem til kong Inge og de øvrige
baglerhøvdinger, men disse havde ikke mod til at binde an med
Sverre, som de nok mente vilde begive sig bort, naar det
begyndte at sne og fryse.
Sverre fik under beleiringen sendt fra den engelske konge
Johan uden land et par hundrede ingeniørtropper, de saakaldte
«ribbalder». Den engelske konge havde vistnok, som Munch
mener, brugt dem i krigen mod Frankrige og var nu efter freden
(1200) glad ved at blive dem kvit. Han vilde dog neppe have
sendt dem til Norge, hvis der ikke havde bestaaet en slags
overenskomst mellem ham og Sverre.
Der er opbevaret regnskaber over endel af de udgifter, som
kongen af England har havt ved forsendelsen af disse folk.
Regnskaberne, som findes opbevaret i Record Office i London, gjen
gives i Diplomatarium Norvegicum XIX, nr. 75:
I kong Johannes’s tredje aar. For 300 maal,korn, som blev kjøbt
for at sendes kongen af Norge som gave fra kongen, 33 £og 15 sh.
efter anvisning af kongen. Til 11 knegte tilfods og 1 knegt til hest i sold
i 20 dage, da de blev sendt til kongen af Norge, og Serlo, Adam s
søn, som havde tilsyn med de ovenfor nævnte knegte, 60 sh.,
efter den samme anvisning. Som udgift med at føre de ovenfor
nævnte knegte og det for nævnte korn til Norge paa 2 skibe 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
