Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
433.
ledingsfolkene at knurre, da ledingstiden forlængst var omme, og
de længedes hjem. Da lod kongen blæse til husthing og holdt
følgende tale til mandskabet: Jeg hører nu, at man kalder det
lange ophold her uforsvarligt, og at enhver vilde prise sig
lykkelig, om han kunde komme hjem. Men er det vel sømmeligt
for krigere at knurre mod sin konge, om man just ikke kan
fylde vommen saa godt, som arbeidsmanden med sin skovl? I
ligner ikke de folk i fordums dage, om hvilke der er skrevet
fortællinger, som viste saadan udholdenhed i at beleire fiender,
at klæderne raadnede af dem, og at de aad skederne af sine
sværd og overlæderet af sine sko uden at vige af pletten, indtil
de vandt seier. Jeg behøver ikke engang at hente eksempler
længere borte end fra baglerne hist oppe paa bjerget; de viser
større fasthed og udholdenhed, idet de endnu ikke giver tabt. Lad
mig derfor ei hore denne knur; her vil og skal vi sidde, hvad
enten I finder det slemt eller ei, lige til vi har faaet bugt med
baglerne.» Der tales ikke om, at der oftere hørtes nogen knur.
Eftersom det led ud paa vinteren, begyndte ogsaa baglernes
levnetsmidler at slippe op, og Reidar indsaa, at han snart vilde blive
stedt i den yderste nød, hvis ikke den forlangte undsætning kom.
Men ingen undsætning lod sig se; der indløb ikke engang noget
svar, kun birkebeinerne spottede dem hver dag med, at deres
konge Inge snart vilde komme med en vældig hær og frelse dem.
Reidar lod nu skrive et brev til Inge og Sigurd, hvori han lod
dem vide. at han ikke kunde holde sig længer end til
Nikolas-messe (6te december) og endda kun med nod og neppe, hvorfor
han paa det indstændigste bad dem om at komme ham til hjælp.
Brevet afsendtes om natten med en mand, der stod paa ski ned
af bjerget paa isen, hvilken nu laa langs med dets fod og et
stykke ud paa vaagen; derved blev det ham muligt at komme
udenom graven og palissaderne og saaledes undgaa birkebeinerne.
Han traf Inge i Hamar paa Hedemarken. Denne kaldte straks
sine høvdinger til sig og lod brevet oplæse. Sigurd jarlsson
fra-raadede paa det alvorligste at opfylde Reidars befaling, hvilket,
som han sagde, var at styrte sig i den aabne grav. Istedet
besluttede de at drage til Romsdalen, skaffe sig skibe der og
komme sjøveien til Tønsberg. Men de blev spredt ad af
birkebeinerne i Lusakaupang i Sogn, hvor birkebeinerne tog deres
skibe.
Imidlertid var Nikolasmesse (6te december) forbi, uden at
Reidar Sendemand saa eller hørte mindste tegn til undsætning.
Nøden blev nu saa stor, at besætningen ikke havde andet til
julekost end deres reb af hvalros- eller sælskind, som de hug
i stykker og kogte. Da kunde flere ikke længer holde det ud,
men tog hemmelig flugten til birkebeinernes leir; en af de første
28 — Jarlsberg og Larvik amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
