Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
JARLSBERG OC, LARVIK AMT.
var endog høvdingen Hallvard Bratte, der mod slutningen af
julen (ved 13de januar 1202) en nat løb ned ad bjerget selv
anden og begav sig til kong Sverre, der skjænkede dem begge
livet, skjønt birkebeinerne, da de fik det at høre, blev meget
mis-fornoiede derover. Det bidrog alligevel meget til at fremskynde
overgivelsen, thi baglerne havde hidtil staaet i den formening, at
kongen, hvis han fik dem i sin vold, vilde lade dem alle dræbe;
nu derimod saa de, at de kunde gjøre sig haab om livet. Straks
efter kom der en hel del ned til kongen og fik ligeledes grid;
de medbragte tillige det budskab fra Reidar, at han dagen efter
selv vilde forlade bjerget med den øvrige besætning og heller
falde for vaaben end dø af sult, men modtage grid, hvis den
blev ham tilbudt. Sverre, som indsaa, at han ikke paa egen
haand kunde frelse dem, uden først at have erhvervet sine folks
samtykke, lod straks blæse til husthing og forelagde
birkebeinerne det spørgsmaal, hvad man skulde gjöre med Reidar og
hans mænd, hvis man fik dem i sin vold, siden det nu saa ud
til, at der omsider vilde blive ende paa denne langvarige
beleiring, til glæde for alle, især for dem, der bar sig saa ilde, da de
ikke fik lov til at drage hjem om hosten. Mange svarede straks,
at alle de, der laa paa bjerget, var sin dod værd, og at det dog
var alt for haardt at have sultet og døiet ondt for deres skyld
i mange uger og endda maatte skjænke sine fædres og brødres
banemænd livet, ja endog siden dele halvrum med dem. Da
sagde kongen: «Betænker vel, gode mænd, om nogen af eder tør
anse sig større end mig, eller for god til at sammenligne sig med
mig, og overveier saa, om man kan bebreide ham det som en
skam, hvis han følger mit eksempel. Her i Tønsberg dræbte
baglerne min broder Hide. I Oslo dræbte de min frænde Filip
jarl, foruden mange andre; i vinter har I selv hørt dem kalde
mig «Sverre bikkje» og give mig mange lignende øgenavne. Nu
vil jeg tilgive dem alt dette for Guds skykl og haaber, at han
derfor vil tilgive mig, hvad jeg har syndet mod ham. I har jo
en sjæl lige saa vel som jeg og kan vel behøve at mindes det;
ingen kan dog kalde eder uslinger for denne sags skyld.» Denne tale
virkede efter ønske, og alle erklærede sig villige til at føie sig efter
kongens bestemmelse. Da saaledes al fare var fjernet, sendte
Sverre bud til Reidar, at han og alle hans mænd skulde faa grid.
Morgenen efter, ved dugurdstid, kom de allesammen ned, blev
en for en førte for kongen, og aflagde troskabsed. Derpaa
fordelte han dem paa de enkelte skarer og beholdt selv Reidar hos
sig. Ikke nok med, at han skjænkede dem livet; han sørgede
ogsaa paa det omhyggeligste for deres pleie, bad sine mænd at
vise clem al omhu og advarede dem selv mod i førstningen at
tage altfor graadig næring til sig. Saaledes gav den bansatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
