Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
443.
det, skulde han miste haanden. Dagfinn bad derfor kun om
tilladelse til at drage hjem igjen og sige sin konge svar. Filip,
der oprigtig ønskede at vedligeholde freden, og som neppe
engang havde holdt saa ivrigt paa kongenavnet, hvis det ei havde
været for baglernes og sin fæstemøs skyld, sagde til Dagfinn:
«Far hjem med fred og sig din herre, at mit raad og mine mænd
ei vilde tillade, at mit segl udleveredes, men at jeg for min part
er tilfreds med, at folk kalder mig som de vil, baade her og
nordenfjelds; heller ikke forlanger jeg større del af riget, end
den, hvorom vi er forligte med birkebeinerne. Denne besked
kan du bringe koug Inge og Haakon jarl.»
Filip forelagde, som det var aftalt, sin sag til afgjørelse af
paven, der vel svarede paa et brev, men ikke traf nogen
afgjørelse.
Filip ægtede Sverres datter Kristina. Norge havde da
endelig faaet den forouskede fred igjen, og skjønt riget vistnok i
virkeligheden var delt mellem Inge og Filip, havde dog Inge i
det mindste titel af konge over det hele land, da Filip ifølge
forliget kun skulde være hans vasal.
Filip var yndet i Viken især paa grund af den fasthed, hvormed
han tog tønsbergmændenes parti mod sin fra Danmark hjemkomne
broder Andres Simonssøn. Denne bar et uforsonligt nag til
tønsbergmændene, fordi de for 20 aar siden havde været med
at fælde hans fader, Simon Kaaressøn, som dengang stod i
spidsen for varbelgerne, ved IJristein. Han vilde tage hevn over
dem, navnlig de mænd, som dengang havde været deres anførere,
Torlak Ulvgestssøn, Ulv Svarte og flere. I)a de merkede, at hr.
Andres, som man kaldte ham, havde saadanne planer fore, søgte
de hjælp hos kong Filip, og han lod Andres vide, at da de tog
ham til konge, havde han aldeles opgivet denne sag, saa at de
ingen ulempe skulde have deraf. Andres indvendte, at da de
begge var sambaarne brødre af samme fader og moder, kunde
kongen ikke formene ham at gjøre brug af sin lovlige ret til at
kræve bod efter sin fader. Men Filip satte sig bestemt imod
denne ufornuftige plan og tog sig saa ivrig af bondernes sag,
at han endog fratog sin broder alle de store forleninger, han
havde givet ham, og lod ham kun beholde to tjenere til
opvartning. Saaledes maatte hr. Andres finde sig i at lade det
blive, som kongen vilde have det. Havde han faaet sin
urimelige vilje frem, vilde mangen mands liv og velfærd være
forspildt, og det var derfor intet under, at alle var Filip
taknemmelige for, at saa stor en ulykke var forebygget.
Da Inge Baardssøn var død i 1217, og efter at Haakon
Haa-konssøn var hyldet i Bergen, kom der sendebud fra kong Filip i
Viken til Skule jarl, som var kongens formynder. Filip forlangte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
