Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
Baard Guthormssøns eller Folkvid lagmands æt. Det har længe
faldt os tungt at stride mod birkebeinerne; men hvis I forst
vil tilstaa dem dette, kan det nok være, at vi mager det saa, at
de tilstaar os mere en anden gang.» Kongen fandt, at dette var
rimelig tale. Derefter reiste Nikolas til Bergen for at træffe aftale
med kong Inge og Haakon jarl, og endnu samme høst kom det til
et forlig paa Hvitingsøerne. Filip skulde have landet fra Rygjarbit
til Svinesund, men kun som et len af kong Inge, hvem han
skulde sværge troskab og forpligte sig til at følge som hans vasal
inden- og udenlands med sin hele magt, om det behøvedes. Han
skulde derhos aflægge sit kongenavn, udlevere sit segl og lade
sig nøie med den titel, Inge vilde unde ham. Filip tog imod
disse vilkaar, men ytrede, at sit segl havde han ikke her, det
var hos kansleren i Oslo, hos hvem de kunde lade det hente.
Nogen bestemt titel, enten af konge eller jarl, synes Inge ei at
have givet ham, men sagen synes med flid at være ladt
uafgjort, eller maaske henskudt til pavens afgjørelse; det bestemtes,
at for al den skade, som begge kongers undersaatter indbyrdes
havde tilføiet hinanden ved drab eller ran, skulde der ikke paa
nogen af siderne kunne kræves bod eller opreisning, og ingen
skulde siden understaa sig at tage hevn. Det synes at have
været en aftalt plan mellem Filip og Nikolas, at han skulde gaa
ind paa alt, for siden, naar han først havde faaet Kristinas
haand, ved hendes bistand, og maaske ved pavens indskriden, at
vinde uden sværdslag, hvad han ved forligsmødet ei havde vovet
at paastaa. Begge parter vendte tilbage hver til sit,
birkebeinerne til Bergen og baglerne til Tønsberg.
Kong Inge sendte fra Bergen Dagfinn Bonde med fem vel
bemandede skuder til Tønsberg for at hente Filips kongelige segl.
Filip, der vistnok allerede havde modtaget instruktion af biskopen
om, hvorledes han skulde bære sig ad, svarede, at han ikke
kunde udlevere seglet, før han havde hørt sit raad og sine
bedste mænd, og bad Dagfinn vente saa længe. Faa dage efter
lod han holde Haugathing og omtalte her for sine mænd saavel
som for Tønsbergs borgere og bønderne fra Vestfold, hvilket
forlig han havde sluttet med kong Inge, og lagde ikke dolgstnaal
paa, at han havde samtykket i at aflægge sit kongenavn og
udlevere sit kongelige segl, hvilket de tilstedeværende sendebud fra
kong Inge nu skulde modtage; han lagde til, at han aldrig vilde
have gaaet ind paa dette ydmygende vilkaar, hvis birkebeinerne
havde holdt sit ord og ikke indfundet sig mandsterkere til
mødet end aftalen var. Da svarede de forsamlede baglere, at
da birkebeinerne ikke havde holdt deres ord, behøvede Filip
heller ikke at holde sit løfte, og at hver den skulde faa en
ulykke, som lod kongens segl føre bort; vovede nogen at tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
