Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
bungerne som slittungerne af forløbet pak, men af raske og vel
udrustede folk, fornemmelig, som man maa antage, de af de
forrige menige bagler, der ligesom hovedmændene enten fra først
af havde været misfornøjede med den nys indgaaede forening,
eller siden efter følte sig brøstholdne ved den; af flere senere
forefaldne omstændigheder faar man en sterk mistanke om, at den
i hemmelige stemplinger utrættelige biskop Nikolas ogsaa her har
havt en finger med i spillet, ja maaske, naar alt kommer til alt,
har været den, der fra først af ophidsede Gudolv af Blakkestad i
Asker til at reise ribbungerne.
Kibbungernes flok voksede, og kongen og jarlen reiste derfor
fra Bergen med 30 skibe, men blev paa grund af modvind
liggende en halv maaned i Lykri.
Lykri sees af sagaen at maatte søges østenfor Egersund,
sandsynligvis ikke langt østenfor. Der er gjettet paa Løgevik i
Sogndal herred. Dette navn passer ilde til den i sagaen givne
form. Der er efter O. Rygh et sted, hvis navn lydlig ganske
svarer til dette. Det er Logre, ogsaa skrevet Lygre, en liden
smal fjord, som skjærer sig ind i landet straks østenfor det søndre
indlob til Egersund. Da fjorden er grund, er det vel sandsyn
ligt, at den kongelige flaade har ligget ved dens indløb i en endnu
benyttet havn, som nu kaldes Skivoldvik.
Da der blev mangel paa levnetsmidler, og folkene begyndte at
knurre over det lange ophold, blev det besluttet, at kongen skulde
vende tilbage til Bergen med storskibene, og jarlen fortsætte reisen
til Viken med de smaa; men han kunde intet udrette mod
ribbungerne.
1 Viken krævede jarlen, hvad han kunde faa af leding og
kongens landskyld, og reiste fra Tønsberg før jul 1220 og kom
til Bergen.
Ud paa vinteren kom bud østenfra Viken, at ribbungerne
drog stor styrke til sig og øvede mange voldsgjerninger. Da
havde Bene og slittungerne sluttet sig til ribbungerne. Bene var
sveitehøvding i hæren; thi Sigurd vilde ikke give ham høiere
værdighed end som saa. Bene blev dræbt i Øieren i 1222, hvor
han var sprunget i vandet og søgte at skjule sig mellem nogle
fartøier. Han endte sit liv med liden berømmelse, siger sagaen.
Vaaren 1221 drog kong Haakon med flaaden til Viken mod
ribbungerne. Disse havde i Oslo taget to skibe, som tilhørte
biskopen; de drog overalt skibe til sig og agtede at fare til
Tønsberg mod Arnbjorn Jonsson og de andre lendermænd, som var
paa Bjerget der.
Kong Haakon seilede 1221 ind efter Viken og lagde til i
Grindholmsuud. Ribbungerne laa ved Varna i Smaalenene og
havde mange skibe og en mandsterk hær. Arnbjorn Jonssøn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
