Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
449.
de iendermænd, som var i Tønsberg, havde ogsaa draget folk
og skibe til sig for at angribe ribbungerne og var just færdige
til at lægge ud. Da de kom ud forbi Skeljasteinsgrunden, kom
en byrding seilende, og byrdingsmændene fortalte, at kong
Haakon var kommen nordenfra med mange skibe og laa i Grind
holmsund. Over disse tidender blev Ambjørn meget glad; han
lagde straks med sin hær ind om Smjørberg ved Tønsberg og
fortalte kongen om ribbungernes færd. Da kong Haakon hørte dette,
lod han tjeldene tage ned, og de roede gjennem sundene. De roede
da ind til Jarlsø (Jersø) og laa der om natten. Tidlig paa natten flk
de høre, at ribbungerne kom roende mod Rugø (Rauø ved kysten
af Onsø) og agtede sig hid mod lendermændene, om hvem de havde
hørt, at de havde faa og smaa skibe. Selv havde de over firti
skibe; de vidste ikke, at kongen var kommen. Kongens
mandskab laa uden tjeld og fuldt hærklædt denne nat, da det var at
vente, at ribbungerne om natten vilde komme der med hele sin
hær. Lodin Gunnessøn roede om natten ud med tre skuder for
at speide og kom tilbage i graalysingen efter at have taget en af
ribbungernes skuder. Mandskabet blev ført til kongen og fortalte
at de havde hørt, at lendermændene med nogle smaaskibe var i
Tønsberg. De agtede derfor at fare mod dem. Kongen
besluttede da, at smaaskibene skulde fare først og storskibene straks
efter; de skulde have masterne reist, forat ribbungerne skulde
tro, at det altsammen var byrdinger og smaaskibe. De roede ud
paa fjorden af alle kræfter. Da de var lidt søndenom øerne
(Ormo, Torfest og Torgeirsø), saa de ribbungerne ro nordover og
stevne bent paa dem. Det saa ud til, at det vilde komme til
sammenstød. Det var stille veir og vakkert solskin, Paa
storskibene var der to otn hver aare, og skudorne fik ikke stort
forsprang. Kongen lod sige til smaaskibene, at aldrig roede de
gamle birkebeiner saa daarlig, naar det gjaldt saa meget. Da
fik skuderne bedre fart. Ribbungerne troede, at det blot var
byrdinger, og roede lige paa dem; men da mandskabet paa de
nærmeste smaaskuder begyndte at skyde, og de saa vindfløjene
paa storskibenc glitre i solskinnet, forstod de, at dette ikke kunde
være lendermændene alene. De vendte derfor og styrede indefter
fjorden. Da kongen saa det, roede han i veien for dem med
storskibene, saa at de ikke kunde komme den vei. Dette maa have
været paa fjorden omkring Bastø. De tog da den korteste vei
til landet og løb paa land paa Jalund, Jeløen. De birkebeiner, som
var nærmest, løb efter, alt hvad de kunde; men ribbungerne
kastede en bro af, som var imellem dem (vistnok over
Mosse-elven), og undkom saaledes. Nogle af dem faldt der, og mange
blev saarede.
Senere paa aaret i 1221 seilede kongen og jarlen ud til
29 — Jarlsberg og Larvik amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
