Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
Jarl sø og gjorde sig færdige til at fare nord til Bergen. Lodi»
Paalssøn blev tilbage paa Bjerget i Tønsberg.
Ud paa høsten 1221 hortes det, at ribbungerne samlede stor
styrke i Viken. Kongen og jarlen gjorde sig da reisefærdige;
den dag de seilede over Grenmar og ind om Nesjar, var det en
svær storm; vinden var baade sterk og tver, saa at de maatte
øse baade for og agter, og de var i den yderste fare. Kongens,
jarlens og Arnbjørns skibe var de eneste, som kom sig frem; de
andre maatte dreie ind af leden og søge havn. De lagde til ved
Aarøerne i Sandeherred. Jarlen drog til Viken for at lede efter
ribbungerne, men kongen blev tilbage i Tønsberg med sine folk.
Senere kom jarlen til Tønsberg, og det blev besluttet, at han
skulde blive i Viken, men kongen reiste til Bergen.
Skule jarl, som for det meste holdt til i Tønsberg, hørte, at
Sigurd Ribbung var kommen til Ringerike; jarlen foretog da selv
et tog derhen for at forsøge at faa ham jaget bort. Med en
femogtyvesesse og mange smaaskibe, alle vel bemandede, seilede
han ind Drammensfjorden, i den hensigt siden at lade skibene
drage op i Tyrifjorden. Da skibene blev dragne op ad den ytre
strøm (ved Svelvik), kom det største af dem paa grund, og
imidlertid samlede der sig en del ribbunger ved stranden (paa
Hurum-siden) og skjod paa dem. Endelig kom skibet løst, og nu var
jarlen herre paa disse kanter. Ribbungerne blev fordrevne fra
Ringerike og Hadeland. Jarlen vendte tilbage til Tønsberg og
reiste efter et kort ophold i Tønsberg østover til Ranafylke, for
ligeledes at rense dette landskab for fiender. Ribbungernes
tumleplads indskrænkedes, og deres styrke sammentrængtes.
Enkelte af deres skarer vovede sig temmelig nær hen imod
Tønsberg, hvor jarlen fremdeles havde sit sæde, saa at han af og til
maatte sende folk ud imod dem for at faa jaget dem bort. Der
omtales særskilt en fægtning, der forefaldt ved et sted, kaldet
Kyrfjeld, fordi den islandske skald Jatgeir, der stod i Skules
tjeneste, var med der og har omtalt striden i et humoristisk
vers. Dette Kyrfjeld maa være at søge etsteds mellem Tønsberg
og Drammen, skjønt stedet nu ei kan paapeges. Skule jarl sendte
allerede om høsten bud til biskop Nikolas og bad ham at finde
paa raad til at faa ribbungernes flok adspredt. Han vidste, at
om nogen var istand dertil, maatte det være Nikolas. Denne
var straks villig dertil, men da hans indflydelse netop havde
mest at betyde under en borgerkrig, kunde han ikke være tjent
med ribbungernes fuldkomne undergang. Han indledede
underhandlinger ved at henvende sig til ribbungen Gvdolvs frille, Aasa
Blakk, og bad hende søge at stemme Gudolv og de øvrige
høvdinger til fred og forlig. Det varede en tid, inden ribbungerne
lyttede til disse fredsforslag, men senere sendte Sigurd Ribbung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
