Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
ligesaa tiltalte han dem paa sin hustrus vegne for nogen
sølvpenge og andre ting, som var blevet rovet fra hende ved samme
leilighed, da hendes mand Mattis Olssøn «slagen og død blev». Paa
dette svarede bønderne, at hos dem skulde ei kunne findes noget
af det gods, som her var tale om, og den kjendelse blev derfor
afsagt, at om nogen skulde vise sig alligevel at være i
besiddelse af de røvede gjenstande, skulde han staa tilrette efter
Norges lov.
Fra ødelæggelsen af Tønsberghus til oprettelsen af
grevskabet ’lie. Tønsberghus blev ikke bygget op igjen. Vistnok kaldes
senere lensmænd, som Kristian Bagge i 1508, høvedsmand paa
Tønsberg, og om Erik Ugerup heder det, «at han skal have og
nyde Tønsberg slot og len».
Videre nævnes Tønsberg slot eller fort (castrum) i et
dokument af 10de januar 1531, idet kong Kristiern II’s mænd
Gott-schalk Erikssøn og Hans Michelsson udlover «castrum de
Tonnis-her re» med herredom og rettigheder til William Cunningham, greve
af Glencarrn og herre til Kylmars, mod at han skulde hjælpe
deres konge med 5 skibe.
Men om benævnelsen slot og fæstning benyttes, kan det
være, at det kun er det gamle navn, som er beholdt. Tønsberg
lensherre residerede senere paa Sem kongsgaard.
Kristian II tilbagekaldte i 1508 de privilegier, som de tyske
kjøbmænd havde havt i Oslc (se bind II, pag. 174); det skulde
fremdeles staa kjøbmænd af Stralsund, Rostock, Wismar og
Greifs-wald frit for at seile til Oslo og Tønsberg, have kjøb og salg
med undersaatterne, naar de blot svarede told efter Norges lov.
Fredrik I var afhængig af de tyske kjøbmænd, og overalt i
Norge fik de sine privilegier stadfæstede straks efter hans
tronbestigelse i 1523. Selv rostockerne, hvis handelsrettigheder i
Oslo og Tønsberg havde været saa sterkt begrændsede af
Kristiern II, fik nu disse tilbage i den hele udstrækning, hvori de
var skjænkede af Kristofer af Bayern og kongerne Kristiern I og
Hans. Til de klagemaal, byens borgere førte herover, blev der
ikke taget mindste hensyn. Tvertimod vaagede kongen over, at
rostockerne ikke i ringeste mon blev krænkede i sin ret af de
norske borgere.
En liibecksk og dansk eskadre kom til Norge i 1532 for
at overraske fem, Kristiern II tilhørende skibe; de traf disse
skibe ved Jersø, hvor de havde lagt sig for anker. Den største
del af besætningen sprang iland ved lttbeckernes komme, og
skibene blev let tagne. Man gjordeet godt bytte; saaledes fandt
man en del af Kristiern II’s korrespondance, hvorved hans for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
