Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
477.
bindelse med de hollandske stæder godtgjordes; derefter drog
eskadren mod Oslo.
Omkring reformationstiden og senere var der forskjellige
danske adelsmænd, som skrabede jordegods sammen i dette amt.
Der var i amtet mange gaarde tilhørende geistligheden, saaledes
St. Olavsklosterets gods og St. Laurentiikirkens gods, hvilket
sidste senere blev Tønsberg provstigods. Efter reformationen
kom dette jordegods til staten. Amtets større jordegods og dets
besiddere er tidligere omtalt (bind I, pag. 207).
Fru Inger til Østraat og hendes svigersønner strævede med
at tilvende sig klostergods. Den danske adelsmand Erik Ugerup,
der var gift med hendes datter Anna, havde i 1524 faaet
Tønsberg len til forlening. I 1528 havde han «til et venligt laan
undsat kongen med 600 mark danske penge og 400 lod sølv
kölnsk vægt» og fik saa pantebrev paa Sem gaard og Tønsberg
len. Ikke tilfreds hermed havde han tidlig søgt at sætte sig i
besiddelse af St. Olavs præmonstratenserkloster i Tønsberg, som
Anders Mus, uvist med hvad grund, havde tiltaget sig et slags
overhøihed over.
I 1532 fik han som tjenesteløn St. Olavs kloster i Tønsberg
med dets hovedgaard Ulen (Auli) og øvrige jordegods.
Sem gaard med Tønsberg len maatte han dog i 1547 afstaa
til Bengt Bilde, søn af den hr. Anders Bilde, der under grevens
feide havde spillet en noget tvilsom rolle. Mellem Bengt Bilde
og Erik Ugerup opstod der som folge heraf tvistigheder, der førte
til temmelig alvorlige sammenstod mellem dem. Straks efter at
Bengt Bilde havde tiltraadt lenet, forsøgtes et attentat paa hans
person af en mand ved navn Hans Burman, sandsynligvis paa
Erik Ugerups anstiftelse, og nogle aar senere er striden mellem
dem i fuld gang med trudsler, voldsomheder og chikanerier af
ethvert slags. Udpaa sommeren 1552 kom der dog ved mægling
af Lage Brahe til Krogholm og 6 væbnere et forlig istand mellem
dem, der gik ud paa, at den strid de havde at føre med
hverandre om lenene, skulde afgjøres af kongen; men de selv skulde
forliges som gode venner og slægtninge og holde godt naboskab.
Tønsberg len blev i 1556 overdraget befalingsmanden paa
Akershus Kristiern Munch, hvilket varede til 1565, da Aksel Urne
fik Tønsberg len som pantelen.
Brunla len blev i 1556 overdraget Peder Huitfeldt og gik
efter ham over til Hans Lauritssan Jernskjeg.
Tønsberg var ved reformationstiden sunket ned til en høist
ubetydelig by. Rostockernes handel var efterhaanden ophørt,
skjønt de 14de september 1524 af kong Fredrik I havde faaet
fornyelse af sine privilegier. Ved ødelæggelsen af Tønsberghus
havde stedet mistet al militær betydning; efter reformationen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
