Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
inddragningen af kirke- og klostergods var den heller ikke længere
af kirkelig betydning. En ildebrand, som den 21de februar 1536
lagde byen i aske, truede med at gjöre det helt af med den.
Borgerne tænkte nemlig paa at forlade den ældgamle by og soge
sig andre boliger, og det lader endog til, at enkelte har sat sit
forsæt i værk ; thi ved et kongebrev befalede Kristian III dem,
som bor i Tønsberg, at drage tilbage til byen og bygge den op
igjen, og han tilstod dem 6 aars frihed for skat. Den førte dog en
meget kummerlig tilværelse. Da trælasthandelen gav den norske
handel et opsving, fik Tønsberg kun liden del i denne, da byen
ikke ligger ved noget vasdrag.
I det 17de aarhundrede var det endog fra regjeringens side
sterkt paa tale at sløife den hele by.
Efter 1537, da den lutherske lære i formen blev indført i
Norge, blev de tidligere katholske præster ofte staaende i kaldet
og forrettede gudstjenesten søm lutherske præster. Det skal have
været tilfældet i Hof og Botne i Jarlsberg. Om den sidste
katholske præst i Vaale fortælles der endog, at han blev efter
længere modstand tvungen til at gaa over til reformationen og
forrette gudstjeneste efter luthersk vis.
Under syvaarskrigen 1563—1570 svor vistnok bønderne
svenskerne troskabsed, naar det forlangtes, men de var ikke at stole
paa. Der er flere eksempler paa, at de under partigjængere som
Magnus Svale og Nils Krabbe tilføiede fienden al den afbræk, de
kunde. Fra Oplandene af havde de trukket sig vestover til
Tønsberg og Brunla len for at dække disse bygder mod fiendens
angreb. Under denne smaakrig, som efter bøndernes førere dels kaldes
svalekrigen, dels krabbekrigen, trængte svenskerne seierrigt frem
paa vestsiden af Kristianiafjorden. Flere kirker, deriblandt Istre
kapel i Tjølling, en stor mængde gaarde og Skien by blev
herunder brændt. Fra Lardal (i det Jarlsbergske) er der sagn,
optegnet i det 18de aarhundrede: Da svalekrigen blev ført, kom
et parti svensker til Lardal, og da de af præstekonen ikke blev
æret og trakteret, som de vilde, skjød løitnauten præstens kone
ihjel og førte præsten, ved navn Christen Bugge, til generalen
ved den svenske armé. Generalen spurgte præsten, om han ikke
vidste noget om svalerumpen; «jeg frj-gter,» svarede præsten, «at
hun nu begynder at spille i vandet». Generalen blev derover
altereret, og løitnauten spurgte: «Hurra! skal jeg skjuta eller
stikka sokneherran V» «Du skal,» svarede generalen, «hverken
skjuta eller stikka.» Loitnanten blev forbitret derover og slog
til præsten med knyttet næve, saa hans næse og mund blødte.
Da gav generalen præsten et rødt silketørklæde, sigende:
Sokne-herra! tag detta tørklæde och tørke dig med, og sig, at hr. Halvor
paa Kinna gav dig det,» hvorpaa de skiltes ad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
