Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
481.
Ove Gjedde 1637—40.
Knud Ulfeld 1640—46.
Vincens Bildt 1646—58.
Johan Brokkenhus 1658.
I 1611 paalagdes kjobstæderne en skat paa 4 100 daler, deraf
kom paa Bergen 1 500, paa Oslo 800, Trondhjem 600, Marstrand
500, Stavanger, Fredrikstad og Skien hver 200, Tønsberg 150,
Konghelle 100, Oddevald 50.
Under Kalmarkrigen 1611 blev der samlet en feltleir under
Enevold Kruse ved Svinesund. Men der udrettedes intet; thi
folkene rottede sig sammen, og mange drog hjem. Folkene fra
Follo. Brunla og Numedal meldte, at de vilde reise hjem, hvad
de og gjorde, idet de forst drak op et par tønder rostockerol, de
havde skaffet sig. Af de 300 mand fra Tønsberg len rømte paa
en gang 227.
I slutningen af sekstende og begyndelsen af syttende
aarhundrede var der i Tønsberg flere præster, som vilde vende
tilbage til den katholske kirke. Tre af de seks præster, som ved
herredagen i Skien i 1613 overbevistes om i hemmelighed at
være katholiker, var sønner af den tønsbergske Provst Rasmus
Hjort, og i de følgende aar omtales flere gange i Tønsberg de
saakaldte jesuitiske sager.
Ved disse forhortes snart studenter, hjemkomne fra
Brauns-berg i Preussen eller fra andre jesuitiske skoler i udlandet, snart
ogsaa geistlige, som mistænktes som hemmelige katholiker. Især
forekommer saadanne sager i biskop Nils Simensen Glostrups tid,
1*617—39.
En række farsotter har herjet bygderne i den første del af
det 17de aarhundrede.
1 Tønsberg lens regnskab 1629—30 fortæller fogden, at
orlogsmatroser ikke kunde udskrives fra Sande skibrede, «efterdi
pest regerer» der.
I 1633 blev Pros Knudssøn lensmand over Tønsberg len.
Han skulde for de faste indtægter, leding og landskyld, give en
afgift af 500 rdlr. om aaret, medens bygsier og andre
uregelmæssige intrader skulde forbeholdes kongen, dog saa, at
lensmanden i nogle tilfælde oppebar en femtedel. De store
kongelige gaarde Sem og Auli (som nu forenede udgjør Jarlsberg
hovedgaard) havde iian til frit brug. Han døde allerede i 1636, og
lensmanden i nabolenet Brunla, Ove Gjedde, udnævntes til hans
efterfølger i Tønsberg len.
Paa Kristian IV’s tid stod Tønsberg vistnok adskillig
tilbage for Larvik og var vistnok trods sine kjobstadsprivilegier
neppe at anse som mere end et storre ladested. Udførsel af
trælast foregik dengang baade fra Drammen, Sandefjord og Larvik.
31 — Jarlsberg og Larvik amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
