Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
Efterat Fredrik III var hyldet i Norge i 1648, reiste han
til Kongsberg; derefter var han statholderen Hannibal Sehesteds
gjest paa dennes gaard Sem og indskibede sig 6te september ved
Bastø.
Ved aabent brev af 3dje november 1653 blev Tønsberg
handelsdistrikt indskrænket til 3 miles omkreds. Stromsø
regnedes nu som tidligere som et ladested under Tønsberg, ikke
under Kristiania.
I 1657 havde Daniel Knoff, der var Strømsos rigeste mand,
ladet opføre en toldbod paa Stromsø, og straks klagedes der af
Kristianias borgerskab over, at alle handlende bosatte sig under
Tønsberg, «saa at Kristianias undergang nu var uundgaaelig».
I 1662 udtalte en repræsentation for norske kjøbstæder,
hvilken var samlet i Kjøbenhavn, at i Brunla og Tonsberg len
kun behovedes Tønsberg bys toldsted til indførsel af fremmede
varer. Handel med fedevarer og al trælast skulde og foregaa
her, undtagen den trælast, som havde nærmere til Larvik end
til Tønsberg. Larvik skal være som et ladested, uden al
fremmed tilførsel af andet end rede penge og trælast til udførsel, og
Holmestrand toldsted skulde afskaffes, og al last i Sande sogn
og udenfor Strømmen indtil Holmestrand, som ikke kan føres til
Tonsberg, skulde afhændes til Tønsbergs borgere, som burde udføre
den med sine egne skibe eller fragtede skibe, og bonden skulde
handle med borgerskabet og ikke med fremmede.
Efter suverænitetens indførelse vedblev Tønsberg fremdeles
at være i en ynkelig forfatning.
1 en forestilling fra statholder Gyldenløve heder det, at (
Tønsberg «det ene hus falder paa det andet». Regjeringen tænkte
da paa at nedlægge Tønsberg som kjøbstad og flytte den til
Hølen, udløbet af Laagen. I kongebrev til statholder Gyldenløve
af 25de marts 1666 heder det saaledes:
«Eftersom Tønsberg bys handel formedelst skogenes
ud-huggelse og de mange omliggende udhavnes bevaaning af borgere
ganske aftager, saa at samme by næsten skal være øde, da
efterdi der ved Laurvigen skal befindes et sted og en havn,
kaldet Hølen, som formedelst adskillige derved forekommende
bekvemmeligheder til en kjøbstads og handels fundering og brug
meget konsiderabelt være skal, er vor naadige vilje og befaling,
at Du efter derom gjorte udførlige information med flid overveier
og derpaa den bedste anordning gjør og udi værk stiller,
hvorledes Tønsberg bys privilegier kunde betages og ophæves, og
indbyggerne sammesteds disponeres og være tilholdne til bemeldte
Hølen ved Laurvigen at flytte o.s.v.»
Den ovennævnte befaling vides ikke at være bragt i
udførelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
