Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
487.
af Aldenburg, der igjen var en uægte søn af Oldenburgs sidste
greve. Ægteskabet var blevet udsat formedelst brudens store
ungdom. Bryllupet fandt sted den 16de august 1677 i Larvik,
hvorhen Gyldenløve havde begivet sig fra krigsskuepladsen i
Bohuslen. Gylden løves husholdning var ved den tid bleven
flyttet til den «grevelige residens i Larvik», og hans «hele hof»
forblev der indtil juletid. Dette er vistnok et af statholderens
længste ophold i sit grevskab. Den omtalte residens er den
endnu eksisterende store trægaard i Larvik. I det mindste en
del af den er opført af Gyldenløve i de første aar efter
grevskabets oprettelse.
Efter krigens ophør reiste Gyldenløve atter til Kjøbenhavn,
hvor Griffenfeld, der stundom havde staaet mellem ham og
kongen, nu var styrtet. I Kjøbenhavn havde Gyldenløve
allerede begyndt at opføre sig et palæ, det nuværende
Charlottenborg paa Kongens nytorv. Gyldenløve havde et landsted ved
Horten, hvor huset var omgivet med en vold, besat med kanoner.
Hau ledsagede Kristian V i 1685 paa dennes reise i Norge.
Gyldenløves vistnok sidste Norgesreise fandt sted 1696, da
han var her i landet sammen med Kristian Gyldenløve (af Samsø).
Han udvidede 1696 sine norske eiendomme ved at kjøbe af Kort
Adelers broder justitsraad Fr. Krist. Adeler den store og vakre
ø Jomfruland ved Kragerø, der havde været adelig sædegaard.
Da Fredrik IV blev konge i 1699, nedlagde statholder
Gyldenløve alle sine embeder.
Gyldenløve, der af fodsel var en holstener og tillige havde
store godser i Holsten, nedsatte sig i Hamburg. Her levede han
et meget stille liv til sin død 17de april 1704. Hans hustru
var allerede død den 15de juli 1701 i Amsterdam.
Det andet lensgrevskab i amtet oprettedes for Peder Schumacher,
som 15de juli 1671 optoges i adelsstanden under navn af
Griffenfeld. Han havde af kronen ved mageskifte faaet en del gaarde,
som havde tilhørt Tønsberg provsti, som var gaaet over til en verdslig
forlening, og dertil forærede kongen ham gaarden Sem med
tilliggende herligheder. Af dette oprettedes stamhuset Griffenfeld.
Det næste aar blev han 27de april 1672 udnævnt til amtmand
i Tønsberg amt, som han lod bestyre af en anden. Det
griffen-feldske gods flk han 17de august 1672 adgang til at udvide ved
at indløse det gods, som af kronen var frasolgt, ligesom han
kunde kjøbe eller mageskifte det beneficerede gods. Den 26de
november 1673 gik hans stamhus over til et grevskab med hans
navn Griffenfeld.
Den 1ste marts 1675 tilskjodede Kristian V Griffenfeld endel
gods m. m., hvorved tillige byen Tønsberg m. v. underlagdes
hans grevskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
