Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
grevens overøvrighedsret kun omfattet staden Larvik og
grevskabets egne eiendomme, men nu blev den udstrakt over det
hele Brunla amt, hvilken benævnelse dermed afskaffedes. Ved
samme leilighed gjordes nogle forandringer i arvegangen, der
blev truffet bestemmelser om hoveri til grevskabets avlsgaard
o.s.v. Paa denne maade var greven bleven en overmaade mægtig
mand ; han var selvskreven og arvelig overøvrighed i distriktet,
udnævnte alle geistlige og juridiske embedsmænd, oppebar en
stor del af de indtægter, som andetsteds tilhørte kronen eller
kirken, og han eiede jernværket, som den gang var det største, videre
store jordegodser og endelig privilegier, der gjorde det umuligt
for andre at konkurrere med ham i udførsel af trælast paa
denne kant. Kun postmesteren og toldbetjentene i Larvik by samt
officererne beskikkedes af kongen.
Gyldenløve fandt det behageligere at færdes i Kjøbenhavn
end paa Akershus eller i Kristiania. Derfor var han stadig
fraværende fra Norge, hvor der oftest var en vicestatholder, medens
Gyldenløve selv beholdt baade den hoie aflønning og den øverste
ledelse af embedets vigtigste forretninger.
Gyldenløves private liv var temmelig tøjlesløst, og han skal
have forført Kristian V til udsvævelser, og dette skal have
bevæget baade enkedronningen og Griffenfeld til at fjerne ham
fra Kjøbenhavn, idet han i 1673 fik befaling til at gaa tilbage
til Norge.
Foruden at være statholder var han øverstkommanderende
general i krigen med Sverige 1675—1679, og her kom
Gyldenløve til at udføre de bedrifter, der har givet hans navn en
fortjent glands. Krigen gik senere i Norge under navn af
«Gylden-løvefeiden ».
Gyldenløve var meget afholdt af nordmændene ; han havde
en sjelden evne til at blive populær, og hans navn har længe
været bevaret i traditionen.
Gjddenløve lod sig som ung mand hemmelig vie med en
adelig jomfru Sophia Urne, men ægteskabet blev ikke anerkjendt.
Allerede i 1660 var Gyldenløve anden gang gift med den siden
ikke vel omtalte Marie Grubbe.
I de følgende aar var Gyldenløve i længere tid udenlands,
i fransk, dernæst i spansk tjeneste, og kjæmpede tilsidst mod
portugiserne.
At Gyldenløve har været grande af Spanien, bekræftes ved
vidnesbyrd, som synes uforkastelige.
Gyldenløves ægteskab med Marie Grubbe var ulykkeligt, og
i 1668 blev de separerede.
Under svenskekrigen giftede Gyldenløve sig for tredje gang
med Antonette Augusta af Aldenburg, en datter af grev Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
