Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
stiansand, virkede. Bevægelsen modte sterk modstand fra biskop
Dorphs side, og han optraadte paa sine visitatsreiser mod dem
paa en anstødelig maade. Gerner gik, efter at være forflyttet til
Kjøbenhavn, over til herrnhutismen ; han forlod landet og drog
til Tyskland. Paa sine gamle dage vendte han tilbage til
Tønsberg og døde der 1786.
En af lederne af denne herrnhutiske bevægelske i 1 730 var
en kvinde, Catharina Maria Freyman, som samlede mange om sig.
Der dannede sig et brødresamfund i Kristiania, som stod i
forbindelse med menigheden i Herrnhut uden derfor at skille sig
fra statskirken.
Provst Winge i Sande beklagede sig i sin indberetning til
biskop Dorph over bevægelsens udskeielser. En kvinde ved navn
Berthe Bettum taler af Guds ord og gjor bonner offentlig; nogle
piger og skomagersvende, som løber med denne Freymaninde,
gjør ligesaa ; paa søndagene gaar manden fra hustruen, men mest
kvinder fra mændene, modre fra diende børn, børn fra forældre,
tjenere af tjenesten uden at melde sig an og ladende staa tilbage
bryg halvt brygget, brød halvt baget, smør halvt kjernet, alt til
fordærvelse mod al orden.»
I 1739 til 1742 herjedes landet af flere paa hinanden
følgende uaar, der fremkaldte en overordentlig nød. Alene i de to
aar 1741 og 1742 oversteg dødsfaldenes antal fødslernes med
31 436, og det paa en tid, da rigets samlede befolkning høist
kan anslaaes til 700 000.
Særlig haardt rammedes Akershus stift, til hvilket Jarlsberg
og Larvik amt hører. Om tilstanden i landet i disse aar er samlet
oplysninger af L. L. Daae.
Sommeren 1739 havde været kold, og dette aars bost var
ringere end sædvanlig. Derpaa fulgte mellem 1739 og 1740 en
overordentlig streng vinter. Man kunde kjøre over Øresund, det
heder endog, at man kunde kjøre mellem Kjøbenhavn og Danzig; i
England frøs Themsen, i Holland Zuydersjøen, i Tyskland Rhinen,
og i Spanien og Portugal naaede sneen flere fods høide; paa
Middelhavet rasede heftige storme. Der blev en mild vaar, men
der var heftige oversvømmelser, sommeren blev atter kold, og
høsten paany mislykkedes. Allerede i 1740 oversteg de dødes
antal de fødtes endog i nogle af de frugtbareste bygder. I Nes
paa Romerike fødtes saaledes 118, men der dode 144, i Lier ved
Drammen henholdsvis 84 og 108.
I de to følgende aar 1741 og 1742 var veirliget saavidt
vides omtrent som i 1740. Pontoppidan skildrer i «Norges
naturlige Historie» aarene 1740 og 1741 i Norge saaledes: «Det var
ligesom solens glands, varme og vederkvægende kraft havde tabt
noget mærkeligt, og at jordens afgrøde stod og kvinede, uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
