Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
495.
komme ret afsted. Skoven vilde i de uaaringer ikke renne, det
er skyde sig, og fik kr.apt sin sædvanlige grønhed, men lidet eller
intet skud paa enden af grenene. Paa agrene vanlykkedes det
meste af sæden, fik ingen ret kjærne og satte landmanden i stor
tvivlraadighed, naar han næste aar atter skulde saa paa haab. >
I udlandet var det paa mange steder ikke bedre, ei alene i
Europa, men og i Nordamerika. Sygdom og usædvanlig dødelighed
hørte til dagens orden.
I Finland blev elendigheden større, da dette land fra 1741 kom i
en ulykkelig krig med Rusland.
Aaret 1742 var det værste. Stiftamtmanden i Akershus,
generalmajor Otto Fredrik v. Rappe, skrev en indberetning, hvori
det heder, at man først sent kom tii at saa, men aaret havde
dog en tid været lovende; det heder, at alle reisende havde seet
Guds velsignelse staa paa marken i stor overflødighed. Men i
sommerens løb begyndte orme af et usædvanligt udseende at
fortære sæden. «1742 udi sommeren, da luften begyndte at blive
hed (fortælles der i et lidet arbeide fra 1750 af Jacob Borreby),
nedfaldt der fra luften en stor del orme paa bygden omkring
Kristiania i Norge, blandt hvilke de fleste var sorte, andre
stribede, de fleste indsvøbte i en tynd hinde, som silkeorme, hvilke
blev siden til sommerfugle; af disse usædvanlige og skadelige
orme blev sæden med græs og urter i en hast saaledes opædt,
at mange mennesker og kvæg derover maatte lide stor mangel
paa føde, ja mange døde af hunger. Efterat grøden saaledes var
fortæret, krøb endel af disse orme ned i jorden, men aadslerne
af dem, som blev tilbage, foraarsagede en overmaade
vederstyggelig stank.» Pontoppidan omtaler ogsaa disse orme, som en
almindelig, ikke til Kristianiaegnen indskrænket, landeplage. De
nævnes ogsaa i reskript af 6te juli 1742.
Pontoppidan giver en udførlig skildring af den landeplage,
som om vaaren i 1740-aarene hjemsøgte Norge i skikkelse af aamer og
græslarver, og fortæller: «En ting maa endnu tilføies efter velærv.
hr. Ole Tidemand, stiftsprovst her i Bergen, hans beretning nemlig,
at da man i Stokke i Jarlsberg grevskab havde gjort offentlig
kirkebøn mod disse skadelige orme, saaes de at sanke sig i store
hobe og krybe til de nærmeste vande, hvor de druknede sig, og
efter den tid fandtes de ikke mere.»
Dette viser en sterk tro baade hos biskopen og
stiftsprovsten.
I august maaned indtraadte derpaa, fortæller Rappe,
nattefrost, først i fjeldbygderne, dernæst i de lavere liggende egne,
og mod slutningen af september maatte høsten ei alene i
Akershus stift, men i hele riget erklæres for mislykket. For en
mængde husmænd og smaa jordbrugere var der endog ikke tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
