Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
497.
holdsvis 504 og 541. Ogsaa i kystegnene kunde dog nøden være
betydelig.
Smitsomme sygdomme opstod af hungersnøden og bortrev
mange. De skildres i de forskjellige egne omtrent ens. Det var,
heder det i en beretning fra Egersund, «blodsot, flekfeber og en
hovedsot, der henrykker sandserne, opsvulmer legemet og langsomt
udpiner det». Omtrent med samme ord skildres sygdommen i
Nes paa Romerike, og dette stemmer ogsaa overens med
skildringer fra Toten og Hadeland. Lægehjælp var dengang ikke
at faa uden i enkelte byer; i Kristiansand stift gav disse
syg-domsaar anledning til, at en fysikus udnævntes med det hele
stift som embedsdistrikt. Ogsaa i Sverige og Finland ytrede
landsfarsotten sig paa samme maade.
Ikke alene sæden, men ogsaa høavlingen slog feil i disse
paa hinanden følgende aar. Sygdommen rammede ogsaa husdyrene.
Det var i anledning af den danske kvægsyge, at Ludvig Holberg
skrev en afhandling i Videnskabernes selskab. I Norge angaar
klagerne mest hestene. «Den bonde, som i forrige aaringer har
havt og underholdt 5, 6 og flere heste, kan nu ei holde mere
end 2 eller 3 i slet stand; en saadan mængde er kreperet og
ødelagt formedelst fattelse af furage, som nu nogle aar efter
hinanden er slaaet feil,» skriver stiftamtmand Rappe i 1743.
I løbet af 1 742 indsamledes i Danmark til de trængende
nordmænd en sum af omkring 14 000 daler. Sjællands biskop, trønderen
Peder Hersleb, der kjendte Norge godt, tilraadede, at Akershus
stift maatte faa halvparten, «saasom der er den største nød; der
er og den største folkemængde, og præstekaldenes tal er saa stort
som i Bergens, Kristiansands og det halve Trondhjems stift
tilsammen, men hvert kald mere folkerigt. I de andre stifter,
som alle have hjælp af sjøen, høres ikke nøden at blive saa
stor». Dette raad blev fulgt, idet Akershus stift flk en halvdel,
Trondhjems stift en fjerdedel og Bergens og Kristiansands stifter
hver en ottendedel.
Regjeringen foranstaltede udsalgaf korn til trængende efter en
billig takst. I Gudbrandsdalen fordeltes korn til et beløb af 10 649
rdlr. 74 skill. ; kun de fattige flk adgang til paa denne maade
at forsyne sig. Ifølge resolution af Ilte marts 1743 sendtes
yderligere 12 000 tdr. byg og ligesaa mange tdr. havre til
fordeling i Akershus stift, og lignende oplysninger haves for flere andre
landsdeles vedkommende.
Poteten var endnu ikke overført til Norge, hvad der maa
tages hensyn til ved vor bedømmelse af landets hjælpekilder.
Maaske er de vigtige forordninger af 2den december 1741
om fattigvæsenet fremskyndet af disse uaar; det var næsten kun
i større byer, at der fandtes hospitaler og andre stiftelser for
32 — Jarlsberg og Larvik amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>