Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
om nogensomhelst indhostning, da de stakkels mennesker intet
korn havde havt til udsæd. «Mange hundrede mennesker fra
Oplandene, siger stiftamtmanden, har jeg i dette aar med
hjertesorg seet her i bygden, som har sögt arbeide, men man
har intet havt for dem at bestille, thi er de gaaede hjem, og
endel underveis kreperede.» I en anden indberetning — fra Øvre
Romerike provsti — omtales, at tre mennesker var fundne paa
marken, dode af hunger, og stiftamtmanden oplyser, at «grove
tyverier og roverier» i disse ulykkelige aar var hyppigere end
ellers.
Akerhus stift ansees for haardest hjemsøgt i disse uaar.
En aarsag har ganske vist forværret tilstanden i det
søndenfjeldske Norge, og det var den oprørende forordning af 16de
september 1735, hvorved det var forbudt at indføre korn til
Akershus og Kristiansand stifter fra andre lande end fra Danmark,
en forordning, som maa henregnes til den danske
enevoldsregje-rings mest uforsvarlige misbrug af sin magt.
«Furubark, rødder af jorden, ja blade af træerne, saasom
asp og siljetræ,» siger fogden paa Toten og Hadeland, Nils
Wis-loff, torredes og maledes til mel. Heraf bagtes brød, der stegtes
paa flade jerntakker. Havde en enkelt en setting rug- eller
bygmel at blande i dette sorgelige brod, var det en stor herlighed,
thi skjont dansk korn og det i temmelig stor mængde var at
faa i kjobstæderne, «var prisen saare lioit opstegen, og bønderne
havde ikke penge at kjøbe for, ei heller kræfter til at bære det
frem saa lange veie paa deres ryg». Derfor, vedbliver Wisløff,
«tog sult og sygdom saamegen overhaand, særlig blandt fattige
folk, som ingen raad eller middel havde, hvilken svaghed havde
den beskaffenhed med sig, naar et friskt menneske kom ind til
disse syge for at se til dem, og de kom igjen til sit hus, bleve
de befængte med den samme svaghed og det med hovedpine og
svimlen, med kulde og hede, at de maatte tilsengs. Saaledes
grasserede denne svaghed fra gaard til gaard og udpinte folkets
kræfter, saa mange, baade gamle og unge, i denne svaghed døde.*>
1 Nes paa Romerike udgjorde antallet af fødte og døde i 1741
henholdsvis 99 og 195; 1742 endog 31 og 441. I Holand i
1741 henholdsvis 96 og 103, i 1742 henholdsvis 47 og 359.
Ogsaa i Gudbrandsdalen, hvorhen tilforselen dengang maatte ske
paa hesterj-ggen fra Romsdalen, og i Buskerud amt var
dødeligheden overordentlig. Ogsaa ved k3’sten af Kristianiafjorden
var den voldsom, om end i noget mindre grad; Follo
sorenskriveri talte i 1742 159 fødte og 504 døde. 1 de nordligere egne
ved havet var tilstanden sammenlignelsesvis bedre, thi der var
sjonæringen storre og kornhandelen fri. 1 Søndmør fogderi
fødtes og dode i 1741 henholdsvis 380 og 430, i 1742 hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
