Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
Ved Norges og Danmarks adskillelse fandtes der i Norge 7
orlogsbrigger: «Allart», «Seagull», «Lougen», «Lolland . «Kiel ,
«Alsen» og «Langeland»; desuden den paa stabelen staaende
næsten færdige brig «Fredriksværn». Hver af disse var armeret
med 18 stykker 18 punds kanoner og havde 80—100 mands
besætning. Af disse var «Seagull» en engelsk prise, erobret af
norske udenfor Flekkerø den 19de juni 1808, og «Allart»,
oprindelig dansk og taget af de engelske ved den danske flaades
ran i Kjøbenhavn 1807, blev i 1809 tilbageerobret af kapteinløitnant S.
A. Bille med en afdeling kanonbaade udenfor Fredriksværn.
Foruden disse brigger fandtes i Norge 8 kanonskonnerter og 2
kanonkuttere, hver armeret med to 24 punds kanoner, 1 forud og 1
agter, samt med fire 4 punds haubitser, og med 45 mands
he-sætning; 46 kanonchalupper, hver med 04 mand og samme
armering som kanonskonnerterne; 2 morterchalupper hver med 50
mands besætning; 52 kanonjoller med en 24 punds kanon, to 4
punds haubitser og 24 mand hver, samt endelig 1 skonnertbrig
og nogle mindre fartoier, der benyttedes som transport- og
værfts-fartøier.
I henhold til prinsregentens kundgjørelse af 12te april
1814 blev ingen af de ved rigernes adskillelse i Norge værende
orlogsfartoier sendt tilbage til Danmark, men forblev midlertidig
i Norges værge.
Briggerne og øvrige i Norge værende krigsfartøier blev aldrig
tilbageleverede til Danmark. Efter endel forhandlinger blev der
endelig truffet den afgjørelse, at kongen af Danmark mod en
sum af 95 000 spd. i sølv opgav ethvert krav paa de i Norge
værende brigger, chalupper og postfartoier.
Den 10de oktober 1814 nedlagde Kristian Fredrik den krone,
som han havde baaret i omtrent 5 maaneder.
Kongen gik derpaa samme dags aften i Kristiania ombord
paa en marinen tilhørende kommandolngger, med hvilken han
gik ned til Flantorsk ved Jeløen, hvor orlogsbriggen «Allart» laa
tilankers. Her gik han ombord for med briggen at reise til
Danmark, men kom for modvind ind til Fredriksværn 16de oktober.
Den danske orlogsbrig «Bornholm» kom 17de oktober ind til
Fredriksværn samtidig med den norske orlogsbrig «Seagull».
Den 21de oktober forlod kongen briggen «Allart» og gik
ombord paa briggen «Bornholm», hvor han ’ dagen efter lod
heise dansk kongeflag.
Han laa i Fredriksværn for modvind; det var daglig storm af
syd og sj’dost og styrtende regnbyger.
Samtlige sjøofficerer var ombord og komplimenterede ham.
Ved afreisen gav Fredriksværn fæstning og de norske
orlogsbrigger ham kongelig salut og øvrige kongelige æresbevisninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
