- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
15

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TONSBERG BY

15

Ogsaa Strømsø og Tangen begyndte trælastudskibning, og ligesaa
Larvik.

Ved den i 1596 paabudne saakaldte «frokenskat»eller
«prin-sessestyr>, der skulde udredes i anledning af prinsesse Augustas
i Fredrik den andens datters) giftermaal med hertug Johan Adolf
af Holsten-Gottorp, paalagdes Tønsberg kun 25 daler, hvilket var
femteparten af hvad Oslo, fjerdeparten af hvad Trondhjem og
tredjeparten af hvad Fredrikstad maatte udrede.

Kristian IV tilholdt i skrivelse af 1634 Tønsberg borgere
paa de bestemte tider og dage at afkjøbe bønderne varerne til
samme pris, som der betaltes for lige god last og vare paa
lade-stederne Sandefjord, Holmestrand og Aasgaardstrand.

Den 1641 anlagte og meget begunstigede kjøbstad
Kristiansand fik omtrent to tredjedele af Tønsbergs handelsdistrikt; ved
privilegierne af 3dje november 1653 og 3dje juli 1662
indskrænkedes dette til 3 mil nær Tonsberg, med rettighed for
sammes borgere at drive enehandel i Larvik og langs Laagen.
Tønsberg mistede den sidste rest af sit privilegerede
handelsdistrikt dels ved Larvik grevskabs oprettelse 1671 og dels ved
reskriptet af 27de februar 1692, hvorved det blev almuen inden
de 3 mil tilladt at sælge trælast til andre end Tønsbergs
borgere, fordi borgerskabet ikke var istand til at kjøbe samme. Det
maa formodentlig ogsaa have været denne stedets afmagt, der
bevirkede, at det her igjennem aarhundreder holdte lagthing 2den
mai 1699 blev flyttet til Moss.

Dersom kjøbstæderues privilegier skulde været
gjennemført i sin fulde strenghed, vilde det have ledet til ladestedernes
ruin paa grund af privilegiernes overdrevne udstrækning; det var
umuligt at gjennemføre dem, og mangen handel dreves paa
lade-stederne, som egentlig var ulovlig, men som skaffede disse
fremgang og trivsel.

I 1675 fandtes i Tønsberg (heri medregnet det dengang
underliggende Holmestrand) kun 91 husholdninger foruden 62 fattige.

Tønsbergs tilstand i det 17de aarhundrede skildres med
mørke farver. Statholder Gyldenløve foreslog endog i 1666 at
flytte byen til Holen ved Laagens udløb.

Jo mere kystbygdernes skoge nedhuggedes, jo værre blev
byen stillet i konkurrancen. I 1661 stod mange gaarde ode.

Skildringerne er dog maaske noget overdrevne. Gyldenløve
skriver: «— de meste huse staar ledige og forfaldne, saa jeg
neppe tror, at deu hele by skal være 5000 rdl. værd.» En takst
5 aar før viser dog 14—15 000 rdlr. Og Tønsberg havde hele
det 1 7de aarhundrede en del formuende borgere, som skattelisterne
viser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free