- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
16

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

JARLSBERG OC. LARVIK AMT.

Gyldenløves forslag om flytning af Tønsberg var vistnok ikke
uden egeninteresse: han agtede at erhverve Langernes gods i
Laagendalen, og det gjaldt at gjøre denne del af Vestfold
mægtigst.

I det 17de aarhundrede kom der til Tonsberg en mand, som
skrabede sammen meget jordegods og en stor formue. Hans navn
var Anders Madssøn, fodt 1609 i Haderslev. Hans liv og hans
eiendomme er før omtalt (se bind I, pag. 220).

Han døde 1670, rimeligvis i Skien, men blev begravet i
Tonsberg, hvorhen biskop Rosing reiste for at holde hans
ligpræken. Hans hustru Karen Olufsdatter af familen Stranger var
fra Tonsberg. Hun overlevede manden til 1698, og hos hende
boede Kristian V ved sit besøg i Tønsberg 1685. Han
indlogeredes paa en gammel sal, hvor for ham i 1598 Kristian IV, og
senere i 1704 Fredrik IV, derefter Kristian VI i 1733, og Fredrik
Vi 1749 har boet.

Anders Madssøns efterkommere antog navnet Tonsberg, kom
i høie embeder og flk rang som adel, men nu er denne familie
uddød.

Antallet af handelsmænd var i den storste del af det 18de
aarhundrede ringe. Anders Madssøn havde i sin tid næsten
monopoliseret al handel, og de fleste kjøbmænd tilhørte sidelinjer
af hans familie.

I 1722 indberetter stiftamtmand Tonsberg for Tønsbergs
vedkommende, «at af en stor og berømmelig by er der blevet en
meget liden og ligger mer udi agoni, er gandske ringe og slet,
husene af tommerbygning og saa at sige staar de fast og nikker
mod hinanden. Borgerskabet er hel ringe, saa at der ikke tindes
over 5 k 6 mand, som er at reflektere paa, der haver nogen
tilstrækkelig handling».

Fra en brodersøn af Anders Madssøn, Anders Gregersen, som
var kommet fra Haderslev op til Tonsberg, nedstammede de fleste
borgerfamilier i de næste generationer: Grønhoff, Gerner,
Stoltenberg, Bull og Lerche. Ved midten af det 18de aarhundrede var
Vincent Stoltenberg den raadende; «han opslugte (siger byfoged
O. G. Meyer) alle de smaa, men efter hans tid høkrede her, hvo
bedst kunde».

Fra midten af det 18de aarhundrede .begyndte Tønsberg at
gaa fremad, om end langsomt.

Jens Müller fortæller i «Beskrivelse over Tonsberg» 1750, at der i
byen paa den tid var 188 vaaningshuse, tre offentlige bygninger,
nemlig thinghuset, skolen og fattighuset, foruden to kirker,
desuden pakboder og andre udhuse. Der var henved 1 300 ind
byggere; i 1769 var der 1281, i 1801 var der 1 543 indbyggere.

De bekjendte gunstige konjunkturer i slutningen af 18de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free