Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TØNSBERG BY.
17
aarhundrede under den nordamerikanske frihedskamp «fordoblede
Tønsbergs velstand», heder det. Handel og fragtfart tiltog. De
gamle brøstfældige huse gav plads for nye og istandsatte. Byen
skaffede sig omkring 1800 en koft’ardiflaade, som varslede godt
for dens fremtidige ry som sjøfartsby.
Stifteren af det norske selskab i Kjøbenhavn, Ole Gjerløv
Meyer, blev i 1778 byfoged i Tønsberg. Meyer havde i 1771
fremsat forslag om oprettelsen af et universitet; og han
arbeidede for at faa universitetet henlagt til denne by. I den
anledning forfattede han en skildring af stadens forfatning, som var
bestemt til at overrækkes kronprins Fredrik (VI), da han i 1788
kom til Tønsberg.
En engelsk dame, Mary Wolstonecraft, giver i «Letters on
Sweden, Norway and Denmark» et billede af forholdene i
Tønsberg i 1795 fra et 3 ugers ophold der; man flk indtrykket af,
at der var betydelig velstand i byen, at der levedes høit og flot,
men at de aandelige interesser ikke var meget store.
Den haarde tid under krigsaarene var meget følelige ogsaa
1 Tønsberg, og der var kun saare smaa fremskridt efter 1814.
Antallet af byens huse var i 1820 220. 12 gaarde brændte
den 18de februar 1822.
Ved begyndelsen af 1830-aarene, da virkningerne endnu
føltes trykkende af krigsaarene og de øvrige tunge byrder, var
Tønsberg paa alle omraader, undtagen paa skibsfartens, en
stille-staaende by. Befolkningen udgjorde 2 000, og byskatten og
fattigskatten blev udlignet med 1300 spd. I løbet af de nærmeste
10—15 aar tiltog fragtfarten. Et gjennembrud i byens næringsliv
indtraadte, da Svend Foyn aabnede sin ishavsfart, hvis udvikling
gjennem en lang aarrække for en væsentlig del falder sammen
med Tønsbergs egen. Denne bedrift havde sin bedste tid mellem
1855 og 1870. I 1860-aarene gik byen hurtig fremad,
fragt-farten lønnede sig, og med den fulgte ikke ubetydeligt
skibsbyggeri i byen og omegn. I 10-aarsperioden 1855—65 voksede
befolkningen med over 58, formuen med 38 og indtægten med
43 pct. Der var gode sjøfartsaar, især 1853 og 54, og den nye
bedrift sælfangsten gav god arbeidsfortjeneste og godt udbytte
for rederne. Byen gik fremad. Bj-ens folkemængde øgede fra
2 874 i 1855 til 4 541 i 1865, hvilket procentvis er den største
stigning i byens folkemængde i noget tiaar. Børnetallet paa
almueskolen var øget fra 260 til 407 paa 10 aar.
I 1870 udgjorde befolkningen over 5000 mennesker. I
sparebanken stod der en indskudskapital paa næsten 2 800 000 kr.,
og allerede i løbet af sit første halvaar havde privatbanken,
som stiftedes i 1870, en forvaltningskapital paa 3 200 000 kr.
2 — Jarlsberg og Larvik aiut III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
