Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
— skriver han — et hæderligt abbedi, stiftet og funderet af
hans forfædre (Oslo biskoper), har kronen ingen ret til, og har
ingensinde befattet sig med det kloster eller dets eiendom me,
førend Erik Ugerup erhvervede det ifjor af kong Fredrik, sig
til opretning for sin skade i forleden feide med kong Christiern.
Han begjærer rigsraadets «retfærdige doin, at vi maa straks lade
annamme dette vort og stiftets kloster igjen, og faa alle Eders
fulde befaling at beskikke det igjen under abbeden, hans brødre,
og til Guds tjeneste og lov igjen, som det funderet er». Han
bad raadet befale Ugerup at rette sig derefter.
Dette forsøg paa at frelse Olavsklosteret for munkene og
stiftet mislykkedes; Ugerup blev i rolig besiddelse deraf, og ved
Tønsbergs brand 21de februar 1536 lagdes klosterbygningerne i aske,
hvorved konventet adspredtes. Om abbedens og munkenes skjæbne
er intet bekjendt. Olavsklosteret synes ogsaa efter Ugerups død
at have været pantelen.
Klosterets i 1399 af biskop Øystein optagne jordebog opregner
206 klosteret tilhørende gaarde, især paa Vestfold, hvoraf i Sem
sogn 41 tildels betydelige eiendom me. De største gaarde var:
i Sem: Aulin, Manum, Laane, Fadum; i Slagen: Veile, Undeberg,
Basberg, Røren, Sande; paa Nøtterø: Føien, Bjørnebu, Sande; i
Stokke: Melsom, Hauge, Rørkoll: i Borre: Solbrekke, Kjær,
Solberg, Sande; i Hedrum: Nanset, hele Nanneaa (Farriselven)
med mølle og fiskeri; i Arendal: Døvle, Nordre Kverne, Volutveit,
Lien; i Skjee: Brensrød ; paaModum: V3 i Djupvik (Døvik) o. s. v.
Knud Grubbe havde lenet under Brunla len, men afgav det
1578 til Johan v. Ahlefeldt, som fik lensbrev derpaa for et
forskud til kronen af 5 000 rdlr., men han udløstes allerede 1579
(eller 1580) af Fredrik Lange, som havde Tønsberg len. I 1598
fik Lange sit udlæg tilbagebetalt og havde derefter lenene paa
afgift til 1612. Om de senere lensmænd over Tønsberg len,
G unde Lange, Pros Knutssøn og Ove Gjedde, ogsaa havde
Olavsklosteret, vides ikke, men senere var disse len samlede under
Knut Ulfeld (1640—1646), Vincents Ottessøn Bildt (1646—1658)
og Johan Borkkenhus, der vistnok havde Olavsklosteret, indtil
dettes gods i 1671 tilskjødedes Peter Griffenfeld. Godset kom
saaledes til grevskabet Griffenfeld, senere Jarlsberg, under hvis
hovedgaard, Sem, Aulin nu er underbrug.
Franciskanernes eller minoriternes kloster i Tønsberg laa
omtrent midt i byen, hvor dets navn er bibeholdt, Graabrødres
kirkegaard, som benyttedes til fattiges begravelse; selve klostertomten
kan ikke paavises. Det er stiftet af kong Haakon Haakonssøn
omtrent ved midten af 13de aarhundrede. Det kaldes snart
Minoriternes, snart Barfodbrødrenes kloster i Tønsberg. Munkene
var tiggermunke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
