Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TONSBERG BY
33
Franciskanernes eller tiggermunkenes kirke i Tønsberg
benævnes snart berfættabræörakirkja, snart domus frairum minorum.
Disse klostre nævnes i anledning af konkordatet mellem
kong Magnus og erkebiskop Jon, hvilket er udstedt 9de august
1277 i minoriternes kirke i Tønsberg. Klosteret forundtes i 1291
afladsprivilegium af pave Nikolaus IV. Den traktat med de tyske
sjøstæder, som kong Krik sluttede i Bergen 12te juni 1293,
forpligtede stædernes sendebud til at besørge ratificeret inden
Mortensdag, og at nedlægge vidnesbyrd derom hos minoriterne i
Tønsberg.
Allerede i 1381 forekommer den danske benævnelse
graabrødrenes kloster i Tønsberg.
Paa reformationstiden var Henrik Monssøn gardian her, samt
i de sidste 10 aar tillige ordenens kustos i Norge. 21de februar
1536 brændte byen med kirker og klostre, og minoriterne har
da uden tvil forladt byen. I det mindste nævnes de slet ikke
efter den tid. Kfter forslag af provsten i Tønsberg Laurits
Mats-søn, som oplyste, «at graabrødre kloster for nogen tid siden er
afbrudt», bestemte kongen 23de juli 1551, «at efterdi klosteret i
sin tid er funderet til Guds tjeneste, saa skal den nu med en ø
og en have, kaldet Munke Aarø og Munke-Lykken, som laa til
samme kloster, herefter blive til skolens og skolemesters
underhold i Tønsberg».
1 Tønsberg var 2 eller 3 hospitaler, nemlig St. Stephans
hospital, anlagt af kong Haakon Haakonssøn syd for Olavskirken,
dernæst St. Laurentii fattighus for syge reisende eller hospitalet
under kapellet (stulkan) ved Mariæ alter i Laurentii kirke, stiftet
13de november 1315 af hr. Bjarne Audunssøn, jomfru Maria og
martyren Laurentius til hæder.
Gilderne var foreninger eller broderskaber med selskabelige
sammenkomster, og som tillige havde det øiemed at sikre
medlemmerne hjælp i visse tilfælde.
I Tønsberg var der to gilder, St. Olavs og St. Anna gilde.
Lagthinget skulde i Tønsberg holdes i Olavsgildets skaale,
eller gildestue.
Det faste fjeld i Tønsberg by er porfyr. Slotsfjeldet bestaar
helt af denne bergart og ligesaa den del af byen, som ligger
paa Nøtterø. Men her er grændsen mod augitsyeniten ikke langt
borte, idet den største del af Nøtterø bestaar af syenit.
Porfyren er paa mange steder dækket af ler og sand, og der
har fundet udglidninger eller smaa lerfald sted, som tidligere omtalt.
I omegnen af Tønsberg er fundet flere forekomster af
sjø-skjæl. Saaledes ved Kalnes og fra Tønsbergkanalen. Paa sidste
3 — Jarlsberg og Larvik amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
