- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
103

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HOLMESTRAND BY.

103

tøier og fortjeneste for kjøbmændene. Flere kjøbmænd havde
derfor i den tid landsteder i form af vakkert bebyggede gaarde i
omegnen, hvor eierne holdt til om sommeren.

Det tvungne indskud i Norges bank i 181 (i udgjorde for
Holmestrand 10 377 spd. 90 skilling sølv.

I 1816 kom det paa tale at udvide byens grændser ved at
indlemme Nordre og Søndre Kiev i byen. Her boede mest
arbeidere, og Holmestrand modsatte sig udvidelsen, hvilken dog
besluttedes ved lov af 14de august 1818 om Holmestrands
grændser.

Grændserne for Holmestrand med Nordre og Søndre Kiev,
skulde ved en grændseskjelsforretning opgaaes og bestemmes.

Holmestrands Nordre og Søndre Kiev skulde betragtes som
byens forstæder, og i enhver henseende henhøre under
Holmestrand bys jurisdiktion og fattigvæsen.

Byfogedembedet oprettedes 1826, hvorved den gamle
forbindelse med Tønsberg løsnede, og Holmestrand flk sin egen
jurisdiktion.

Holmestrand maatte efterhaanden komme til at ligge under i
konkurrancen som trælastby, fordi den i sin umiddelbare nærhed
manglede en elv, som kunde føre tømmeret ned til udskibningsstedet,
og tilgangen paa tømmer i omegnen blev mere sparsom, efterhvert
som skogene i den nærmeste omegn blev huggede ud, og bønderne
fik hengere vei at kjore med tømmer i et tungt og bakket
terræn. I amtmandens indberetning fra 1850 heder det, «at
trælasthandelen ingensinde vil blive af betydenhed for stedet».
1 en menneskealder saa det ud til, at dette skulde gaa i
opfyldelse, og først de par sidste aartiers fremskridt i
kommunika-tionsvæsenet i forbindelse med træmasseindustriens udvikling har
atter gjort det muligt for Holmestrand at deltage i
trævirke-eksporten.

En ny almueskolebygning opførtes paa Røsseltomten i 1854.

I 1797 havde byen bygget et raadhus med forsamlingssal
ovenpaa og arrestlokale nedenunder; 1864 toges det nye raadhus
paa Raadhuspladsen i brug.

Sognepræstembedet i Holmestrand oprettedes fra Iste januar
1867.

Bækken Styrtebækken i Holmestrand havde et smalt leie, saa
den i flomtider gik over sine bredder; undertiden oversvømmede
den Raadhuspladsen. I 1880 blev bækkens leie reguleret.

Drammen—Skiensbanens anlæg besluttedes i storthinget 1875
og aabnedes i 1881. 1 Holmestrand tegnedes af kommunen 388
aktier for 155 200 kr. 1 1883 begyndte anlæg af haviiespor.
Men anlægget teled ud 31te juli 1883. Ulykken foraarsagede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free