Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDEFJORD BY.
129
kjendt for et ladested. Antallet af de skibe, som her indtog
ladning, varierede fra 20 til 42 aarlig i 1690 til 1700.
Udførselen var fornemmelig trælast.
Ved Larvik grevskabs lenspatent af 1692 blev Sandefjord
lagt under Larvik kjøbstads jurisdiktion. Stedet fik derved
ikke kjøbstadens handelsrettighed, men det sattes i klasse med
flere af grevskabets strandsteder, som Halsen, Staværn og
Helgeroen, hvor intet kjøbmandsskab eller borgerlig næring
maatte bruges. Dog tabte stedet ikke dets gamle, ved brugen
hævdede ret til trælastudskibning; denne har fremdeles fundet
sted uden nogen ny bestemmelse. I toldforordningen af 1768
omtales stedet som ladested.
Sandefjord nævnes i resolution af 10de januar 1798 som
ladested, hvor der fra udlandet kan tillades indførsel af saadanne
varer, «som fornemmelig henhøre til landboernes fornødenhed»,
men i virkeligheden var indførselen uindskrænket, og byen
betragtedes som kjøbstad.
I 1792 var der i Sandefjord 60 huse, som var assurerede i
brandkassen.
Stedet var under de larvikske grever ikke synderlig paaagtet.
Betingelserne for byens vækst var tvilsomme. Da den ligger
ved bunden af en 10 km. lang, noksaa trang fjord, var
forbindelsen med de andre kystbyer og udlandet besværlig, og da der
kom dampskibe, anløb disse som regel ikke Sandefjord. En elv,
der kunde tilføre byen trælast, var der heller ikke.
Stedet gik kun langsomt fremad; det havde i 1801 373
indbyggere, i 1815 442, i 1825 596 og i 1835 703 indbyggere med
102 beboede huse, assurerede for 63 730 spd. Stedets grændser
bestemtes ved en 9de mai 1827 sluttet overenskomst med præsten til
Sandeherred, sanktioneret ved kgl. resolution af 22de mai 1833.
Sandefjord sognede til Sandeherred kirke, der ligger tæt
ved byen. Af offentlige bygninger var her en borger- og
almueskole.
Aarsagen til, at det gik saa langsomt, var den samme som i
Larvik, nemlig at en stor del af Sandefjords opland var
bygsel-jord under godset, tilhørende det forrige Larvik grevskab.
Trælasteksporten var paa den tid stedets eneste næringsvei; det
meste af lasten skibedes i smaafartøier til Danmark og næsten
intet andetsteds. Amtmanden siger i sin indberetning for 1835,
at stedets velstand «formentlig snarere er aftagende end
tiltagende».
Skjønt Sandefjord i lovgivningen kaldtes ladested, var det
den almindelige mening, at byen var kjøbstad, og dens ret til
udførsel var i praksis ikke indskrænket.
9 — Jarlsberg og Larvik amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
