Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.
Ved lov af 23de juni 1845 blev bestemt, at ladestedet
Sandefjord bliver at benævne kjøbstad.
Sjøfarten hjalp imidlertid byen frem. Der byggedes stadig
skibe rundt det rummelige bassin i fjordens indre del. I
50-aarene byggedes skibe ikke alene i selve Sandefjord ; udefter langs
de tre fjordarme, der skjærer ind i Sandeherred, laa bedding efter
bedding med skibe under bygning.
Der blev i 1837 anlagt et badested med forskjellige slags bad,
hvoriblandt svovlbad, en dampbadindretning og et badeværelse til
syge fattige, og dette fik i aarenes lob okonomisk betydning for stedet.
1 midten af aarhundredet havde byen over 1000 mennesker.
I løbet af 20 aar, fra 1845 til 1865, blev Sandefjords folkemængde
mere end fordoblet, og især var skibsfart i forbindelse med
ishavs-fangst en vigtig næringsvei. Badets betydning som næringskilde
for befolkningen traadte noget i baggrunden, efterhvert som stedet
udviklede sig; men endnu saa sent som i 1875 fremhæves badets
vigtighed for stedet i amtmandens femaarsberetning.
I 1858 flk Sandefjord byfoged, og der blev oprettet apothek
paa stedet. Distriktsfængslets bygning toges i brug. I 1872
blev kirken indviet.
I 1874 optoges et laan paa 30 000 spd., væsentlig til anlæg
af et nyt vandværk; samme aar fik byen brændevinsbolag.
Sandefjord undergik store forandringer i løbet af 1880 aarene,
ikke blot gjennem kriser og daarlige konjunkturer, men og
gjennem udvidelser og nyanlæg med stigende krav. I femaarsperioden
1881—85 gik ikke mindre end 28 handlende og haandværkere
fallit, deriblandt 3 større handelshuse, hvad der var et ganske
betydeligt økonomisk tab for en by med ikke mere end lidt over
3 000 mennesker. I 1886 var der 17, i 1887 30 fallitter; ide
to følgende aar 4 og 2. Men i 1890 var der for første gang
paa mange aar ikke en eneste konkurs. Som aarsag til denne
langvarige misere anføres foruden de daarlige tider
handelsukyn-dighed hos den yngre del af kjobmandsstanden samt en altfor
villig kreditgivning fra udenbys grosserere.
Efter disse rystelser gik byen til en større udvidelse i 1889,
hvorved Hjertnes, Grønli og Pukkestad blev lagt ind under
Sandefjord. Dette bragte befolkningen til at stige til 4 250 ved
folketællingen i 1891. I 1880-aarene flk fangsten af sæl,
bottle-nose og hval betydning for byen. De nj’e bydeles krav paa
gader, kloaker, vandledninger, lygter etc. virkede tyngende paa
budgettet, og i løbet af 1890-aarene klages der over, at
Sandefjord blev et dyrere og mere og mere beskattet levested. I
1892 oprettedes en stuertskole, i 1894 kom der et arbeiderakademi
og et folkebibliothek, i 1896 en tegneskole, der i 1898 omdan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
