- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
132

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.

aar er fremgangen betydelig paa grund af hvalfangsten og den
industri, som knytter sig til den.

Den forste ekspedition 1904—05 med flydende kogeri til
Sydishavet viste, at fangst af hval paa disse fjerne felter var
indbringende, og der fulgte flere efter, og i de følgende aar
dannedes det ene store hvalfangerselskab efter det andet.

Sandefjord er nu verdens første hvalfangerby.

De i Sandefjord hjemmehørende selskaber har en kapital
paa 17 mill. kr. og sysselsætter omkring 2 000 mand paa sin
fangstflaade. I 1913 er der udvundet 300 000 fade olje, og
værdien af de indvundne produkter er ca. 18 mill. kroner,
omtrent halvdelen af værdien af Norges hvalfangst.

Paa grund af det rige udbytte af hvalfangsten er saaledes
den økonomiske tilstand god, men der bygges for lidet; der er
bolignød, især for arbeiderfamilier.

Havnen. Sandefjord har en god havn med 14 m. vand
omtrent midt imellem Røsnes og badehuset. Hele den nordre
side af havnen er slaggrund til i linje med badehuset. •

I mundingen af en bæk, som falder ud ved Sandefjord
brygge, og som nu er overdækket, skal der have været god havn,
og det siges, at hollænderne med sine koffer kom op i elven
lige til der, hvor byens torv nu ligger.

Sandefjords grændser blev, som berørt, udvidet ved lov. af
29de juni 1888. Denne udvidelse traadte i kirkelig henseende
først i kraft den Iste januar 1898 (kgl. resi. af lite december
1897).

Ved kgl. resi. af 30te april 1877 blev kjøbstaden, som i
geistlig henseende hidtil havde tilhørt Sandeherred, oprettet til
et eget præstegjeld fra Iste juli s. a. at regne. Til sognepræsten
henlagdes, foruden de inden bymenigheden faldende prestelige
indtægter, den aarlige grundafgift, som af bykommunen hidtil havde
været udredet til Sandeherred sognepræst (i anledning af, at
byen var anlagt paa j>ræstegaardens grllnci); denne afgift udgjorde
noget over 1 000 kr. aarlig.

Sandefjords første kirke blev opført i henhold til kgl.
resi. af 6te november 1869. Den var en langkirke af
bindingsverk med indvendig og udvendig paneling og opført efter tegning
af arkitekt Nordan d. æ. Grunden til, at der til byggemateriale
valgtes træ, var væsentlig jordbundens løse beskaffenhed paa den
valgte tomt (i den saakaldte «Badets park»). Kirken blev bygget
med 680 siddepladse eller større end loven fordrede, af hensyn til
de mange fremmede, som gjestede stedet om sommeren. Kirken,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free