Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDEFJORD BY.
131
nedes til teknisk aftenskole. 1 1899 oprettedes et nyt apothek
ved siden af det gamle Sandefjord apothek. En stor brand
hjemsøgte byen 15de til 16de marts 1900; den tilintetgjorde 51 huse
og offentlige bygninger, deriblandt kirken og middelskolen,
tilsammen brandtakseret for henimod 1.1 mill. kr.; der
ødelagdes indbo til en værdi af 600 000 kr. Ved omreguleringer,
med betydelige omkostninger og ved murtvang blev byen
forandret. Et held var det, at byen dengang var kommet udover
virkningerne af den økonomiske krise i 1880-aarene.
Blandt de i 1900 nedbrændte bygninger var, foruden
Sandefjord kirke og middelskolen, aktiekreditbankens hus,
telefonstationen, flere af byens forretningsgaarde, trykkerierne. Ilden
herjede i byens midtre del paa begge sider af Kirkegaden.
Forretningsstrøget og den mere bemidlede del af
befolkningen gik fri ved branden, saa der ikke indtraadte nogen
nød. Senere var der i aarets løb 6 mindre brande,
hvorunder blandt andet posthuset brændte. Da det nedbrændte
strøg reguleredes, blev gadernes bredde udvidet til 121/a meter;
2 af hovedgaderne endogsaa til 15 og 18 meter. Kloakerne
i de regulerede dele lagdes 8—9 fod dybt, saa man i de nye
bygninger kunde indrede tørre og dybe kjældere. De gjennem
byen gaaende bække blev overdækkede og omdannede til lukkede
kloaker, hvad der har været heldigt i sanitær henseende. Der
blev indført murtvang i den centrale bydel. Hyen kom ved
branden og den nye regulering i gjæld, saa skatterne steg.
Opbyggelsen af det i 1900 brændte strøg blev fuldført paa
det nærmeste i 1901 ; de bredere gader blev beplantet med
træer. Den økonomiske tilstand blev i det store og hele taalelig
god, skjønt byen led et knæk ved ildebranden.
Hvalfangsten paa Finmarken og Færøerne gav tildels i
1890-aarene et godt og for enkelte endog et rigt udbytte. Men
skibsfartens afkastning var ringe og bragte endog tab for flere. Der
blev adskillig industriel virksomhed i byen.
I 1900 havde byen en hjemmehørende befolkning paa 4 847.
Antallet af beboede huse var 425, brandtakseret for 4.3 mill. kr.
Skatteydernes antal (byskat) var 1 294. Den antagne formue
udgjorde 6.1 mill., den antagne indtægt 1.4 mill., den skatbare
indtægt 831000 kr. Den udlignede byskat udgjorde: Paa formue
12 200 kr., paa indtægt 97 600 kr. Den udlignede statsskat
udgjorde 13 700 kr., fordelt paa 325 skatteydere. Byens aktiva var
713 000 kr. (heri iberegnet jernbaneaktier i
Drammen—Skiensbanen for 128 000 kr.), passiva (laanegjæld) 481 500 kr.
Ind-førselsværdien udgjorde ca. 1.4 mill. kr., udførselsværdien 290 000
kr., toldintraderne 58 200 kr.
I de følgende aar gik byen jevnt fremover, og i de sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
