Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LARVIK BY.
151
Vestlig i Torstrand ligger Torstrand kirkegaard, ostlig udenfor
bygrændsen Underslo kirkegaard.
Torstrand hører for en del til de yngre dele af Larvik; en
væsentlig del er bebygget i den sidste halvdel af 19de
aarhundrede. Gaderne er rette og parallele, og kvartalerne er
regelmæssige.
Langestrand, som ligger vestlig for Farriselven, har fabrikker
langs elven ; her laa Fritsø gamle jernværk. Langs fjorden gaar
Fredriksvæmsveien. Et stykke fra elven stiger landet til en
høide af omkring 60 m. o. h. Paa Langestrand er der mest
mindre arbeiderboliger af træ. Nedre Fritsøgade og Kirkegaden
fører op til Langestrand kirke, som er af træ.
Langestrand horer til den tidligst bebyggede del af Larvik;
flere huse her antages at være 200 aar gamle, endog derover.
Endel er af Fritsø kontorbygninger og flere huse, der hører til
Treschow-Fritsøes eiendomme, antages opført af 6funde eller Nils
Lange.
Ved udgangen af 1910 havde byen en samlet gadelængde
af 28576 m., medens vandledningsnettet var 17 583 m. og
kloaknettet 14188 m.
Larvik har gode forbindelser saavel med jernbane som med
dampskibe; kystdampskibene og flere rutegaaende dampskibe til
udlandet anløber stedet.
Byens fortid. Larvik nævnes ikke i de ældre sagaer og synes
før det 17de aarh. at have været et strandsted.
Fra Laagens munding er der vistnok tidlig, maaske allerede
i det 14de aarh., udskibet trælast til Holland og England, og
det sted, som oprindelig hed Lagarvik, maa antages at have
ligget ved Laagens munding, maaske ved Østre Halsen, hvor
der er havn. Senere har bebygningen draget sig henimod
Far-riselvens munding, uden at navnet er forandret.
Larvik bys historie er noie knyttet til den gaard, som nu
kaldes Fritsø, men hvis gamle navn er Fresjar eller Flesjar, i
Hedrum. I 1398 eiede Sankt Olavs kloster i Tønsberg Flesjar
med flere brug her, og ved middelalderens slutning tilhørte den
kronen.
I 1540 flk hr. Iver Jenssøn Jernskjæg til Hoven ved
mageskifte med kronen Fritsø gaard, og paa Fritsø grund ved
Farris-elvens udløb byggede han et par sage, der blev drevet ved
vandkraft. Iver Jenssøn døde i 1570, men hans søn Peder Iverssøn
Jernskjæg fortsatte bedriften og udvidede den. Han var
lensherre over Brunla og Numedal len. Bedriften her har givet
anledning til udførsel af trælast.
Peder Iverssøn døde 1616, og hans svigersøn Claus Brocken-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
