Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.
huus, som fik godset, kom i gjæld og flyttede til Danmark.
Lensherre over Tønsberg len, oberst Grunde Lange, overtog
eiendommen, som han senere overlod til sin ældste søn Frederik, og fra
denne gik eiendommen over til hans yngre broder Nils Lange,
krigskommissær og tolder i Larvik.
Det er tidligere omtalt, at i 1653 gik gaarden Flesjar
(Fritsø) nd. Efter denne ulykke blev herregaardens huse aldrig
bygget op igjen. Langefamilien udsteder senere sine breve fra
«Stenhuset paa Bakken». Det heder, at Nils Lange anlagde
Fritsø jernværk omkring 1645. Men i det skjøde, som Gunde
Lange flk paa Fritsø i 1623, nævnes en jernhytte, saa værket er
maaske ældre.
1 1650-aarene anlagdes ogsaa Nes jernværk (Brunlanes) ved
Hallevatn, saa der blev udført jern ogsaa derfra. Nils Langes
to børn, Ove og Anna Margaretha, overtog hans eiendomme og
brugene under formynderskab af tanten, Ida Lange til
Falken-sten, og lensherre Preben von Ahnen. Men familiens okonomi
var i daarlig forfatning, og Nils Langes børn solgte i 1670 alle
sine eiendomme fil kong Kristian V’s halvbroder Ulrik Fredrik
Gyldenløve, der aaret efter af kongen flk disse ophøiet til et
grevskab.
I den förste halvdel af det 17de aarh. var Larvik
ladeplads under Tønsberg. Stedet omtales som ladeplads i
Tønsbergs privilegier af 30te juli 1662, og Larvik nævnes i
forordningen om postværket af 9de august 1650. Ved reskript af 2den
marts 1665 fik Larvik sin egen byfoged og byskriver, men
skulde dog som før staa under Tønsberg og bidrage til denne
kjøbstad. Helt ubetydeligt kan stedet ikke have været paa denne
tid. thi Arnt Berntsen kalder i det 1656 udkomne skrift
«Danmark og Norges frugtbare Herlighed» Larvik «den store,
navnkundige og berømte ladestad Laurvigen».
I Tønsberg bys privilegier, stadfæstede ved reskript af 30te
juli 1662, heder det: Larvik ligger inden 3 mile fra
Tønsberg distrikt, og Tønsberg bys indvaanere alene maatte drive
handel i Laagen. Ei heller maatte andre havne og strande
3 mile nær byen (Larvik undtagen) af andre beboes og beseiles;
trælast fra oplandet, som fra Hedrum, Lardal og Sandsvær,
maatte ei udføres andensteds end til Tønsberg og Larvik.
Ved et nyt reskript af 2den marts 1665 træffes derefter
ny-anordning angaaende forholdet mellem Tønsberg og Larvik, som
det heder «til god politie og justits i Tonsberg saavelsom i
Laurvigen at stifte».
I 1660-aarene maa Larviks handel have været betydelig. 1
aarene 1660—70 udgjorde tolden her mellem 7—10 000 rdlr. aarlig.
Den voksede, efterat Gyldenløve var bleven eier af grevskabet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
