Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.
og med ladepladsene Helgeroen og Sandefjord blev Larvik et eget
jurisdiktionsdistrikt. Den egentlige handelsrettighed var ved
brevet af 1692 indskrænket til gaarden Nansets grund. Alle de,
som boede ved sagene og jernværket samt paa Torstrand,
Langestrand, Trullesletten og Halsen havde, som for berørt, ikke ret
til at drive kjøbmandskab og borgerlig næring, og de var
ligeledes som strandsiddere fritaget for at svare konsumption.
I afsnittet om amtets historie er omtalt oprettelsen af
Larvik grevskab for Ulrik Fredrik Gyldenløve. Midt under krigen med
Sverige 1675 — 79, der efter ham kaldtes Gyldenløvefeiden, reiste
han 1677 til Larvik for at gifte sig. Her havde han ladet opføre
en stor træbygning, Herregaarden, som endnu er til.
Herregaarden var i det 18de aarhundrede grevernes residens.
Det er en træbygning, bygget af svært tommer. Det er egentlig tre
sammenbundne bygninger, der indeslutter en gaardsplads, som paa
den fjerde side er begrændset af fjeldet. Midtbygningen,
rimeligvis den ældste del, har to fortil vendende floie. Denne del er
antagelig bygget mellem aarene 1670—80 af Ulrik Fredrik
Gyldenløve. Den skal efter sigende have været en kopi af
Charlottenborg slot, som han samtidig lod opføre ved Kongens Nytorv
i Kjøbenhavn.
Til Herregaarden hørte den store Herregaardshave, hvoraf
kun en liden del er igjen. Den strakte sig helt hen til den
nuværende Reberbaneløkke. Fra herregaardens forside gik der før
en allé nedover til nærmeste havn paa østsiden af Tolderodden.
Den eng, hvorpaa potetmelfabrikken nu ligger, kaldes endnu
Alléløkken. Herregaarden bruges nu til middelskole og bopæl
for rektor og sognepræst. Tidligere benyttedes den ogsaa til
theater samt til rets- og kommunelokale.
Herregaarden i Larvik er maaske, næst Stiftsgaarden i
Trondhjem, den største træbygning i landet. Det er ikke sikkert,
om mere end hovedbygningen, som vender mod syd, er opført
af Gyldenløve.
Den lange vestre hovefløi, der muligens først er opført i
midten af det 18de aarh., skal have tjent som bolig for det
grevelige herskab, og staar endnu temmelig uforandret. Den ostre
hovedfløi er indrettet til skole og skal oprindelig have været ud
husbygning. Trappeopgangen og de øvrige gange, ligesom de
fleste værelser i første etage (nu rektorbolig), har bevaret sin
oprindelige form. Riddersalen i anden etage mod syd, blev, da
kommunen havde kjøbt bygningen af grev Ahlefeldt, omdannet
til theater. Kabinetterne ved siden anvendtes i længere tid til
repræsentantskabslokale. De øvrige rum i anden etage anvendtes
efter 1825 til lokale for Larvik middelskole.
Det var tredje gang, Gyldenløve giftede sig, da han i 1677
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
