Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LARVIK BY.
153
aarene 1673—77 indtog aarlig 95 skibe ladning her, og i 1675 eiede
toldstedet 25 skibe af 3 153 læsters drægtighed. I 1688 indtog
135 skibe ladning her, og der udførtes 334 000 stykker bord og
1 332 tylvter bjelker. Jernudførselen beløb sig i nogle aar til et
par tusen skippund. Nogen velstand tor der dog neppe have hersket
her; i aaret 1700 var der kun en mand, der i forstrækning til
den kongelige kasse ydede et laan paa 300 rdlr.
Først ved grevskabets oprettelse fik Larvik, eller den del af
Larvik, som laa paa gaarden Nansets grund, kjøbstadsrettighed.
Under kjøbstaden Larvik hørte Sandefjord, Halsen, Staværn og
Helgeroen.
Byfogdens domme indankedes først for Tønsberg
raadstue-ret, men gik senere ind til overbirkethinget, der blev anordnet
ved grevskabets oprettelse i 1671.
Larviks afhængighed af Tønsberg varede efter dette, indtil
Larvik grevskab i 1671 oprettedes. Larvik blev saa «grevernes
residens», et navn, som har holdt sig til vore dage.
Gyldenløve betalte 27 450 daler for Langegodset, og det
blev grundstammen i det grevskab, som hans halvbroder kong
Kristian V oprettede for ham i 1671.
I Ove Langes og hans søsters skjøde til Gyldenløve, udstedt
1670, nævnes som vedkommende selve Fritsø gaard:
Fritsø, ældgammelt herresæde og hovedgaard, anslaaet og
beregnet efter gamle søskendskifter for lVs skippund tunge,
hvorunder nu findes 5 sage opbygget, men ellers 7 sage i
forrige tider, og flere i elven og paa sagstoderne kan opbygges;
derunder og beregnet stampemøller og hammerhytter med 4 par
kverner, som hver giver særskilt afgift, er tilsammen beregnet
og anslaaet, alt paa østre side beliggende, for 6 000 daler.
Hvortil endnu horer og under samme takst er beregnet Nanset
avls-gaard, skylder aarlig 2 skippund tunge, Tufte derunder 1 hud,
Rolsrød 4Vä pund smør, Jordfalden lJ/s skippund tunge,
Grønne-bergøen i haagen ved Undersbo lVa skippund tunge, Jomfruøen
1 skippund tunge. Nok Fritsø jernværk, liggende paa venstre side
elven, med masovn, hammersmedje med tilbehør af damme,
render, broer, bygning og kulhus og alt, samt inventar; altsammen
anslaaet og beregnet til 8 200 daler; et laksefiske paa Halsen
skylder l’/a skippund tunge, Damsbakken ved Eidet anslaaet til
27a skippund tunge, o. s. v.
Ved dette kjøb af Langernes godser erhvervede Gyldenløve
ogsaa grunden i Larvik.
Ved en med erektionspatent af 29de september 1671
udfærdiget kongelig bevilling og ved et yngre forleningsbrev af 27de
februar 1692 blev stedet henlagt under greven af Larvik, som
fik rettighed til med kongelig stadfæstelse at indsætte øvrighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
