Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7(1 JARLSBERG OG LARVIK AMT
terne. I 1823 døde kjøbmand Sartz, og broderen, provst Sartz,
kjøbte hans part og eiede derved den halve del i eiendommen.
Kong Fredrik VI, som aar efter aar ventede paa opgjør,
sendte i 1834 sin private forretningsfører, generalfiskal Willum
Fredrik Treschow, op for at kræve sine fordringer. Da
interessenterne ikke magtede at betale, faldt grevskabets eiendomme
tilbage til kongen. Han solgte dem Ilte september 1835 til
Treschow, der var en rig mand. Han havde havt en plan om
at kjøbe en eiendom i Skaane, men foretrak nu Larvik grevskab,
som han fik paa gunstige vilkaar. De tidligere interessenter fik
hver en gaard af grevskabets eiendomme, provst Sartz Yttersø,
Falch Hovland og Gether Ulleberg. Byfoged Andreas Olsen, der
hjalp ham ved kjøbet, fik Store Jordet.
Treschow tiltraadte pantet og blev eier af det hele.
Forretningen Treschow-Fritso stammer saaledes fra det i
1671 for Ulrik Fredrik Gyldenløve oprettede Larvik grevskab.
Dettes vigtigste eiendom og indtægtskilde var Fritso jernværk med
dets gruber og skogeiendomme og privilegier. Pantobligationen
blev transporteret til generalfiskal Willum Fredrik Treschow for
pantobligationens beløb med resterende renter. Eiendommen er
fremdeles i familien Treschows besiddelse.
Willum Fredrik Treschow, som kjøbte godset, var son af
amtmand i Roskilde amt, konferensraad Michael Treschow, som
var nordmand af fødsel og blev adlet af Fredrik VI. 1 familiens
vaabenskjold er der tre fuglehoveder (af kaien, corvus merula) og
under billedet af disse staar dens valgsprog: Pie, candide,
constanter (from, redelig, standhaftig). Treschow lod forretningen
fra 1840 af bestyre ved sin søn Michael Treschow, der i 1854
blev eier af forretningen, som indtil da havde baaret firmanavnet
«Fritsøe jernværk», men nu fik eierens navn. Fremdeles var,
ligesom tidligere, jernværket det vigtigste for den betydelige
forretning. Ved siden af jernværksbedriften drev firmaet Michael
Treschow sagbrug, trælastudskibning, rismølle, almindelig
molle-drift, skibsrederi, skibsbyggeri m. m. I 60-aarene blev de norske
jernværker nedlagt og i 1868 ogsaa Fritsø jernværk.
Hovedbedriften blev da trælastens forædling og udskibning. I 1870
flyttede M. Treschow til Danmark og overlod bestyrelsen af
forretningen til sin ældste søn Fr. W. Treschow. I 1875 fik
forretningen sit nuværende firmanavn Tréschow-Fritzøe.
Da F. W. Treschow 1903 afgik ved døden, gik forretningen
i arv til hans brodersøn Fritz Michael Treschow.
I det 18de aarhundrede var Larviks vækst hemmet derved,
at byen og omegnen var bj-gselgods under Larvik grevskab.
I slutningen af det 18de aarhundrede spores fremgang for
Larvik som for de øvrige trælastbyer; det nærliggende Staværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
