Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAKVIK in
167
(efter Fredrik den femte kaldt Fredriksværn) var den daværende
marines orlogshavn og havde sit handelscentrum i Larvik.
Byen led ved en ildebrand den 26de januar 1749, men atter
kom en ødelæggende ildebrand natten til den 17de juli 1792;
52 huse i byens bedste del langs stranden brændte.
1 1801 talte det egentlige Larvik med Torstrand 1897
indvaanere foruden 494 paa Langestrand ; i 1815 havde Larvik med
Torstrand 1961 og Langestrand 598 indbyggere.
Antallet af brandassurerede bygninger, der i 1829 var 486,
forsikrede for 345 540 spd., var i 1835 vokset til 496 huse,
forsikrede for 361 530 spd. Den i 1834 udlignede byskat beløb sig
til 2 073 spd. 46 skill, og samme aars fattigskat til 2 016 spd.
16 skill. 123 fattige nød understøttelse af denne.
1 1835 var der i byen 50 kjøbmænd og 32 høkere; af
haandværkere var der 72. Endvidere var der 31 skibsførere;
hertil kommer 11 fabrikanter samt 43 haandværkere uden
borgerskab.
Byens næringsdrivende borgere talte dengang 232 personer.
De fleste af de ovennævnte kjøbmænd var ogsaa skibsredere; de
furestod skibenes forretningsførsel og havde de fleste parter i dem,
medens parterne forøvrigt var paa forskjellige hænder i byen.
Endnu saa sent som i 1829 blev Larvik betegnet som en
af de mindst velstaaende hyer i det sydlige Norge; men da
begyndte stedet at tage sig op. Skibsfarten havde allerede gjort
fremgang i løbet af 1830-aarene; i de følgende aartier tiltog den.
Eksporten af trælast, næsten udelukkende bjelker, afhentedes af
hollandske skibe, som gav bryggelivet i byen sit eiendommelige
præg; en del eksporteredes i forædlet stand af Fritsø værk i egne
skibe som planker, bord og battens. Ved siden af
trælasteksporten var navnlig jerneksporten fra Fritsø værk af betydning
for byens næringsliv. Som en importartikel af stigende vigtighed
kom i slutningen af 40- og begyndelsen af 50-aarene stenkul,
som dengang var en næsten ny artikel i det norske marked, og
som for en væsentlig del gik td Fritsø.
Fritsø jernværk producerede i 1835 382 ton raajern, 35 ton
støbegods og 429 ton stangjern, til hvis fabrikation medgik
15 000 læster trækul og 2 600 tdr. malm. Ved dette værk
beskjæftigedes 60 fabrikarbeidere og 30 tømmermænd og
dagarbeidere.
I 1840—-50 tidskibedes ca. 1 100 ton stangjern. Jernværket
hentede sin malm, hovedsagelig med egne skibe, fra Arendals
omegn.
En rismølle blev anlagt ved Fritsø værk i 40-aarene. Paa
egne skibe hentedes riskornene (paddyen) fra Amerika, og
udskibningen af det færdige produkt gik hovedsagelig til Hamburg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
