- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
169

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LAK VIK BY.

169

1 1860- og 1870-aarene blev en række kommunale arbeider
udførte.

Efterat Fritsø jernværk i 1868 var nedlagt, blev
hovedbedriften ved Fritsø værk trælastens forædling og udskibning;
Hølen høvleri blev indkjøbt og Laagen dampsag opført. Der
dreves ogsaa skibsrederi, og der blev bygget flere større skibe.

Eksporten af trælast i uforædlet stand veg mere og mere
pladsen for eksport af forædlet last, og ved denne forandring
blev hollænderne fortrængt af byens egen hurtig voksende flaade.
Denne udvikling kan sættes til tidsrummet 1865—75 og naaede
specielt sin høide i første femaar efter 1870. 1 denne tid
voksede byen.

Skatteydernes antal voksede i tiden 1870—75 fra 1 204 til
1664 og den antagne næring fra 345 000 til 594 000 spd. Særlig
fik detaljhandelen nyde godt af arbeiderklassens voksende velstand.
Foruden sin store sjomandsstand havde byen en hjemmehørende
arbeiderbefolkning paa næsten 450 mand, hvoraf 100 var knyttet
til tobaksfabrikationen, der er gammel i Larvik.

Dampskibene anløb i ældre tid ikke Larvik. Man maatte
til Fredriksværn for at komme med dem. I 1856 blev det
udvirket, at dampskibe anløb Larvik. Men dampskibene maatte i
flere aar aflevere gods og afsætte passagerer ude paa fjorden.
I 1864 blev den første udstikkerbrygge opført og adkomsten til
dampskibene derved lettet. En ny brygge, parallel med den første,
blev anlagt i 1877.

I august 1869 udbrød en voldsom ildebrand paa sydsiden
af Torvet. Et helt kvartal gik op i luer. Man indsaa
nødvendigheden af at have et ingeniør- og brandvæsen. Den 22de
oktober 1869 besluttedes ansat en stadsingeniør, en brandmester
og mandskaber. Der besluttedes opført i det brændte strøg en
kommunal bygning med brandstation.

I 1872 blev brændevinssamlaget oprettet, og de gamle
brændevinsrettigheder inddragne.

I 1873 blev samfærdselen med Tjølling lettet ved opførelsen af
Gloppe bro. Tidligere var der færge over Laagen mellem Østre
og Vestre Halsen.

1 1874 blev byens festivitetslokale opført. Det blev
overtaget af kommunen og omdannet til raadhus med lokaler for
politiet, havnefogden og kæmneren. Her holder kommunestyret
sine møder, og her er lokale for meddomsretten.

I 1875 bevilgede storthinget jernbaueanlægget fra Drammen
til Skien. Larvik kommune tegnede aktier til et beløb af
100000 spd., der senere blev forhøiet med 10000 spd., endvidere
forpligtede den sig til at overtage aktier for det erstatningsbeløb,
der maatte tilflyde kommunen for grundafstaaelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free