Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7(1
JARLSBERG OG LARVIK AMT
I 1840-aarene udskibedes over V2 million pund ris aarlig, senere
aftog udskibningen, indtil møllen i 1856 blev nedlagt og
risfabrikationen ophørte.
Før formandskabsloven af 14de januar 1837 var kommunens
anliggender blevne bestyrede af 4 eligerede mænd.
Johan Sverdrup, den senere statsminister, havde i 1844 nedsat
sig i Larvik som sagfører. Han var søn af den bekjendte
overlærer Jacob Liv Borch Sverdrup, der fra 1835 til 1840 bestyrede
det tidligere Larvik grevskabs eiendomme. Johan Sverdrup var
vel kjendt paa stedet, da han i 1844 nedsatte sig der.
I 1848 blev han valgt ind i formandskabet og blev for
aaret 1849 enstemmig valgt til ordfører. Aarene 1850, 1852,
1853 og 1856 var han fremdeles ordfører. 1 1851 og 1854 var
kjøbmand Hvistendahl ordfører, idet Sverdrup disse aar var paa
storthinget. I 1857 flyttede Sverdrup fra Larvik og nedsatte sig
i Aker.
Da Johan Sverdrup kom ind i kommunestyret, kom der liv
i tingene. Sammen med Sverdrup sad i formandskabet i 1855
direktør P. Holst, der var flyttet til Larvik fra Kongsberg. Disse
to havde en plan oppe om at forbedre Larviks aabne havn med
et moloanlæg med to arme, der skulde udgaa den ene fra
Lilleelven, den anden fra Tolderodden. Havnekommissionen
anbefalede sagen, og i januar 1855 besluttedes der at optage et større
laan af statskassen for at sætte værket igang. Omkostningerne
oversteg imidlertid byens kræfter, og arbeiderne maatte derfor i
1857 standse.
Der dannede sig en opposition i byen, der forhindrede
værkets udførelse.
Sverdrup udkastede som ordfører i Larvik den plan at
kanalisere Laagen, saa den blev farbar for fartøier op til Labrofoss i
nærheden af Kongsberg. Da Sverdrup snart flyttede fra Larvik,
døde sagen hen.
Heller ikke et forslag af Sverdrup om et kommunalt gasværk
for Larvik førte til noget.
Medens Sverdrup var ordfører, blev i 1852 en borgerskole
oprettet, og til den knyttedes der senere en pigeskole. Ligesaa
blev i 1854 Larvik sjømandsskole oprettet. Sverdrup var med
at stifte Larvik pensionsindretning, hvis første formand han var,
og efter hans initiativ blev Arbeidernes laaneindretning oprettet.
Ogsaa for gadereguleringen blev der sørget, idet Torvet fik
for-tauge, og Prindsegaden blev brolagt og reguleret. Ligeledes blev
feiervæsenet organiseret. 1 1855 fik Larvik telegraf.
Efter Johan Sverdrup var konsul Chr. Christiansen i over
20 aar den ledende aand i kommunens anliggender fra 1857
til 1878. I 1879 flyttede han til Nedre Nanset i Hedrum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
