Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOTNE HERRED.
325
Kp ler ød, gammelt navn Eplarud, af ej/li, æble.
Kjeksrød. Sandsynlig indeholder Iste led et personnavn eller
persontilnavn; det er antaget, at dette er Ketill. Det er ogsaa
fremfort som en gjetning, at dette stedsnavn kunde være
sammensat med genitiv af kepsir, en træl. S. Bugge har tænkt paa
keptr, kjæft, brugt som tilnavn. Man kan ogsaa tænke paa keppr,
kjæp, ligeledes brugt som tilnavn.
Bergan, gammelt navn Bergar.
Hvittingsrød, gammelt navn HvüingsruÖ. Gaarden ligger under
fjeldet Hvittingen, hvilket navn er Iste led i gaardnavnet. Hvitingr
er dannet af adjektivet hvitr og betegner en hvid gjenstand,
Fritzner opregner adskillige gjenstande, der er betegnede med dette
ord, deriblandt «fjeld, der udmærker sig ved noget derpaa hvilende
hvidt, hvad enten dette er en deri forekommende hvid stenart
eller den sne, hvormed den altid er belagt». Hvitingr har ogsaa
været det gamle navn paa Hvittingfossen i Laagen (i Sandsvær).
I formen kviting- forekommer ordet i en del andre stedsnavne.
Hvoraf fjeldet Hvittingen har sit navn, vides ikke.
Natterud, gammelt navn Knattar uö eller Kn att ar rui). Hvis den
første form er den rette, har man at tænke paa knpttr, fjeldknat.
I sidste fald er Knattar vel genitiv af knçttr brugt som tilnavn
eller som mandsnavn. Ord, begyndende med gn- og kn-, har i
senere tids udtale ofte mistet g- og k-; i fjeldnavne lyder
saaledes knpttr nu ofte som natten.
Grelland. Grelland kan maaske være samme navn som
landskabsnavnet Grenland, der har senere former som Greland.
Iste led i navnet Grenland kunde tænkes at være gren, dyrehule,
dyrehi, eller greni, sted bevokset med gran.
Island, gammelt navn tsland. Det kan være, at navnet er
givet efter særlige isforhold paa stedet; men det er vel rimeligst,
at det er opkaldelsesnavn efter den bekjendte ø.
01 d f u n d i Botne herred:
Stenalder..........16
Broncealder.........0
Ældre jernalder........0
Yngre jernalder................1
Tilsammen 17
1 herredet er fremkommet Uere stenaldersfund, saaledes paa
Guaaker en flintblok, paa Aasen en tyndnakket flintøks, paa Øvre
Solberg en tyndnakket flintøks og en flintsag, paa Kiste 2
flintøkser og en stenøks uden skafthul; paa Korsgaardev stenoks af
nøsttvettypen, paa Berg stenøks med skafthul, paa et andet sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
