Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’394
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Vivestad sogn har navn efter kirkestedet Vivestad, gammelt
navn Vifilsstaöir, af mandsnavnet Vifill.
Sognenavnet Fon er egentlig gaardnavn. Dette navns gamle
form antages at have været Fon, et navn som er sammensat
med vin. Det kan være meget uvist, hvilket ord der er i
navnets første led. Navnet har tidlig forekommet folk sælsomt, og
man har begyndt at skrive Fodne eller Foden, uden derved at faa
nogen forstaaelig mening ind i det. Den sidste form, Foden, blev
i den senere tid den sædvanlige skriftform. I Fon kan 1ste led
efter formen være föa, hunræv; men dette er dog fra betydnin
gens side lidet troligt. Fon kunde efter »S’. Bugge være afledet af
oldnorsk fæöa, og betegne «et sted, hvor fæ fødes eller opfødes».
Ramnes kirke ligger paa 59° 20’40" n. br. og 0° 27’52"
vest for Kristiania meridian.
Herredets længde er i nord og syd 17.6 km., bredden
øst til vest 11.5 km.
Herredet omgives af Sem, Stokke, Andebu, Lardal, Hof,
Botne og Vaale herreder.
Herredet er et indlandsherred, og der er ingen øer i
indsjøer.
Ramnes hovedsogn er en jevn, frugtbar, aaben, mod syd
svagtheldende lerslette, Ramnessletten og Bjunesletten, omgivet af
syenitfjelde. Elven gaar midt gjennem sletten i mange slyngninger
og skjærer sig dybere, jo længere ned den kommer. Det er
fogderiets bedste kornbygd, men hovedsognet er for en stor del blottet
for skog. Annekserne derimod er skogbygder. I Vivestad ligger den
dyrkede del i det fra nord til syd gaaende dalføre, og i Fon er
den vestlige del, der bestaar af porfyr, skogbevokset, det østlige
lerlandskab mod Vaale er dyrket.
Vest for Vivestad dalføre ligger en dels af syenit dels af
porfyr bestaaende aaöstrækning, der har flere toppe, som dog
ikke naar nogen bet3’delig høide. Et par af indsjøerne i den
sydvestlige del af dette anneks ligger mere end 300 m. o. h..
saaledes Mærkedamm 329 m., Svartevatn 32.2 m.
I denre vestlige aasstrækning i Vivestad kommer ind to
dalfører fra vest, nemlig i den nordlige del Løkenelvens dal, der fra
Ogaardene gaar henimod Lardal, og hvorigjennem hovedveien
fører. I den sydlige del af aaslandet gaar Mærkedamselvens dal
vestlig op til Mærkedammen paa Lardal grændse.
Paa aasstrækningen paa Vivestaddalens østside ligger
Løns-kollen, 296 m. høi, paa grændsen af Hof. Lønskollen b.estaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
