Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAMNES HERREI).
395
af porfyr, ligesom de mindre aaser som Krøkleaas, Afhugaas og
Fonnas. Paa den fjeldkrands, der omgiver Ramnes hovedsogns
store slette, ligger Stamnaas, 141 m., Undrumsaas, 144 m.,
Toens-aasen, Byaasen, 145 m., Gulaasen, 197 m., Brattaas, 217 m., vest
for Ramnes kirke og atter Brattaas, 141 m., nord for Ramnes
kirke, alle syenitfjelde.
Arealet fordeler sig saaledes efter h o i d e il:
Mellem 0— 200 fod ( 0— 63 m.) 37 km.2 •
— 200— 500 » ( 63—157 » ) 82 »
— 500—1000 » (157—314 » ) 15 »
— 1000—2000 » (314—628 » ) 4 »
138 km.2
Geologi. De bergarter, som danner det faste fjeld i Ramnes
herred, er dels porfyrer dels en kvartsførende syenit (kvartsførende
augitsyenit). I Vivestad og Fon har porfyrerne størst udbredelse,
medens syeniten danner den største del af det faste fjeld i
Ramnes.
I Vivestad optræder syenit i den vestlige del i
skogstræk-ningen paa grændsen mod Hem i Lardal, vest for
Bjørndals-gaardene, medens porfyr forøvrigt er raadende, som netop berørt.
I Fon har syenit kun ringe udbredelse paa grændsen mod Ramnes,
forøvrigt er porfyrer raadende.
I Ramnes omgiver syenitaaser krandsformet den store
ler-flade, der danner den midtre del af herredet, og kun paa
grændserne mod Andebu og Stokke er der noget porfyr.
Der, hvor porfyren og syeniten ligger i dagen eller nær
dagen og ikke er overleiet af større yngre lerlag, er der
skogland, og alle de i herredet optrædende større skogstrækuinger
ligger paa disse bergarter.
Ler dækker de dalformede forsænkninger og lavere liggende
partier af Ramnes herred, saaledes at der opstaar større
lersletter, der nær elvene gaar over til lerbakker. Leret er mægtigt;
ved Valle er boret til 22 m., uden at man kom gjennem leret.
1 Vivestad ligger leret fortrinsvis efter det store dalføre, efter
hvilket Mærkedamselven gaar ; i Fon optræder betydelige lersletter
i den østlige del paa grændsen af Vaale, medens herredets
vestlige del paa grændsen mod Vivestad væsentlig er skogdækket
porfyrland.
Det i Ramnes hovedsogn optrædende lerfelt har nogenlunde
elliptisk form.
Sand har forholdsvis liden udbredelse i dette herred; opimod
aaserne optræder af og til sand, saaledes i Vivestad, og her dyrkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
