Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDRIKS VÆK X HERRED.
647
Der skulde efter planen bygges en flaade, men bygningen
af krigsfartøier blev ikke drevet i den udstrækning som
paa-tænkt. Der er en opgave over, hvilke skibe der efter planen
skulde bygges med angivelse af omkostninger.
Der skulde efter planen bygges en galei-flotille, som efter
Garde, «Efterretninger om den danske og norske somagt» skulde
bestaa af:
1 fregat paa 40 kanoner som skulde koste 48 130 rdlr.
3 fregatter paa 30 kanoner » —»— 59 380 »
1 fregat paa 18 kanoner » —»— 17 486 »
5 galeier paa 32 aarer » —»— 26 576 »
2 galeier paa 18 aarer » —»— 4 038 »
1 fregatgalei paa 18 aarer og 12
kanoner » —»— 8114»
1 brigantgalei paa 10 aarer og 8
kanoner » —»— 6 668 »
6 skjærbaade paa 20 aarer og 4
kanoner » —»— 6 000 »
6 dobbelte chalupper paa 16 aarer
og 4 kanoner » —»— 5 034 »
1 hukkert paa 6 aarer og 6 kanoner » —»— 4 733 »
1 galiot paa 6 aarer og 6 kanoner » —»— 4 570 »
2 pramme paa 18 kanoner » —»— 11 044 »
Flotillen ialt 201 773 rdlr.
Værftets anlæg............. 5 049 »
— bygninger........... 26 802 »
ekstraudgifter..........18 108 »
Mandskabet i 7 aar, som var bestemt til arbeidet 85 718 »
Hele anlægget var anslaaet til....... 337 810 rdlr.
I tiden efter 1751S, særlig i 1760-aarene, var der nogen
virksomhed i Fredriksværn, da der byggedes galeier, chalupper og
skjærbaade. I 1775 byggedes her en fregat.
Man indskrænkede sig imidlertid til bygning af mindre
krigsskibe, uden at det bestemte antal nogensinde blev tilveiebragt.
Under felttoget 17K8 fandt man de norske galeier mindre
hensigtsmæssige end de svenske kanonfartøier; derfor bestemtes, at
kanon-baade skulde træde i galeiernes sted; dog var der endnu i 1801
nogle galeier og skjærbaade; det var først i 1805 og 1806, at
fem kanonchalupper og fire kauonjoller sendtes fra Kjøbenhavn
til Fredriksværn; i 1808 blev den første kanonbaad bygget her.
I Fredriksværn valgtes i 1814 4 repræsentanter for marinen
til at møde paa Eidsvold.
Efter 1S14 var Fredriksværn hovedstationen for den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
