Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648
JARLSBERG ()(; LARVIK AMT
flaade, og stedet var da udstyret, saa krigsfartøier kunde bygges
og repareres.
Efter 1814 byggedes der kun lidet, 1 brig i 1815 og .3
kanonchalupper i 1840.
Man antog imidlertid i 1815, at Fredriksværn mod landsiden
var uskikket til at være en fæstning, og at havnen var for liden
til den orlogsflaade, Norge kunde faa i fremtiden. Man antog
paa den tid, at den norske flaade af storre skibe for det første
vilde faa en styrke af 8 linjeskibe og 12 fregatter, ja man tænkte
sig linjeskibenes antal mulig forøget til 20. Man søgte derfor
en anden havn, hvis størrelse og beliggenhed gjorde den mere
tjenlig, og Horten blev da valgt i 1818.
Værftet skulde da flyttes did, men den egentlige og endelige
afløsning fandt først sted i 1850. I 1895 besluttedes værftet
nedlagt, og dette skede i 1896.
Det norske sjøkadetinstitut, oprettet ved kgl. resi. af 23de
december 1816, aabnet i Fredriksværn 27de oktober 1817, forblev
der indtil 1864, da det blev flyttet til Horten.
Garnisonen bestod i en række aar af ialt 270 mand, men
blev betydelig forøget i aarene 1807—14. Der var i 1811 914
mand infanteri, og i 1814 600 mand landværn.
I 1808 indmeldte prins Christian August til kongen, at der
i Fredriksværn og omegn laa en styrke af 2 300 mand, deraf i
Fredriksværn 1 200 ä 1 300 mand.
Efter arméplanen af 3dje juli 1817 blev garnisonen
indskrænket til et kompani paa 100 mand.
1840 kom besætningen til at bestaa af et detachement paa
64 musketerer, hvoraf 4 vicekorporaler.
Til etablissementet hørte, foruden værftets grund og øerne,
de før nævnte gaarde Nordre Grevle, af skyld 1 skpd. 121/2 lpd.,
kjøbt 1750 for 600 rdlr., og Auserød, 10 lpd., kjøbt 1755 for
800 rdlr.; de var udlagte til afbenyttelse for værftschefen,
auditoren, præsten, forvalteren og lægen, samt fire løkker, der 1791
var kjøbt af grevskabet til værftets udvidelse og bedre
fortifikation. De fire løkker var under navn af Fredriksværns grunde
skyldsatte for 383/i2o dir.
Til Fredriksværn værft blev der bevilget i 1837 til 1839
mellem 112000 til 149 000 spd. aarlig. Til vedligeholdelse af
værftets bygninger, fartøier og indretninger bevilgedes i 1840—
1842 tilsammen 28 024 spd., til opførelse af et fredskrudthus
4 000 spd., til bygning af fem kanonchalupper 25 085 spd.
I 1814 bestod den norske flaade af 8 orlogsbrigger, tilsammen
med 140 kanoner, og af 8 skonnerter, tilsammen 16 kanoner, 2
kuttere, 46 kanonchalupper, hver med 2 kanoner paa 24 pund,
3 morterchalupper, hver med 1 morter paa 100 pund, 51 kanon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
