- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
649

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FREDRIKS VÆK X HERRED.

649

joller, hver med en kanon paa 24 pund, og endelig 7
transport-fartøier.

Efter 1814 blev bygget paa Horten af større fartøier
fregatten «Freia» paa 36 kanoner efter resolution af 26de februar
1K23, korvetten «Ørnen» paa 20 kanoner efter resolution af 31te
mai 1827.

Den norske orlogsflaade bestod i 1839 af 1 fregat, l korvet,
2 orlogsbrigger, 2 kanonskonnerter (i Trondhjem), 38
kanon-chalupper, deraf 20 ved Kristiansand, 12 ved Fredriksværn og 6
i Trondhjem, 2 mortercbalupper og 39 kanonjoller.
Transport-fartøiernes antal var 4.

Folkemængden i Staværn med Fredriksværn sank ved
flytningen af marinen og Sjøkadetinstitutet fra ca. 2 500 til henimod
1 000, som væsentlig ernærede sig ved sjøfart, lodsning og fiskeri.

De bygninger, som endnu staar igjen, er værftschefens bolig,
vagthuset, vaabenhuset, observatoriet, arresten, krudthuset, smedjen
og de andre værksteder, proviant- og kornmagasinerne, endvidere
chalupskur, beddingen, bradbænken, kranen, kanalen m. m. m.
Værftets lange reberbane staar der endnu, men eies nu af private.
En værftschef vedblev at bo paa stedet efter etablissementets
fl\’t-ning. Men i 1896 blev dette embede nedlagt.

Om Staværn og krigsskolen der skriver Vinje omkring 1870:

«Staværn er tin. Men Staværn sjølv er forfallen. Daa
orlogs-havnen og skolen for sjøofficierer er flutt derifraa, so er der inkje
atter annat en den gamle strandstaden, og den kan ikke vera
stor. Den ligg tint til ut mot storhavet, og Staværn synes at
maatte vera den beste badestaden og det friskaste sumaruphald
for folk, som fara ut mot havkysten og liggja der ein
maanads-tid. Og der staa enno hus atter fraa den gamle gode tid. so det
kunde bli ein hyggjeleg heim. Og der er hagar og plantingar og
ellers mangt, som minner om det rikare liv, so det er synd, at
alt skal staa der so fraaflutt og nedlagt.

Ja der kan du høyra harde domar over sjøstyrets fremferd
med urimelege nedrivningar af gamle barakkar og den unyttige
aatferd med alle dei gamle kanonbaatar, som liggja der i sine
tine naust, og det narragtige vagthald og militærstell med den
gamle pladsmajoren, som bur der til ingen nytte.

Det var no og eit paafund at leggja skolen for sjøofficierer
der ut i ein slik af krok. Sjøofticieren var ein slags adelsmann
før, og der laag somyket aristokratisk kastevæsen i hans
fraa-segner eller traditioner, at han trong til afsliping i ungdomen af
ein større omgang med folk. So som det var der i Staværn,
maatte kadettens — skoleguteus — tanke bli ein likso stor
ravne-krok som byen og skolen, han livde i. Og utruleg narragtige
ero og mange af dei historier, som verdt fortalde om dette skole-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free