Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B li l’N LA NKS HEHRED.
677
Efter 1880-aarene blev der drevet et ganske betydeligt
silde-tiske. Dette fiske er meget ujevnt i de forskjellige aar. Der
fiskes dels med drivgarn et par mil af land og dels med
sætte-garn. Silden sendes for det meste fersk til røgerierne.
Tidligere fiskedes laks fra Nevlunghavn, deraf navnet
Lakse-herget. 1 18s0-aarene begyndte de igjen at fiske med kilenot, og
laksefisket kan kaste ganske godt af sig.
I de senere aar er rækefisket begyndt. Rækeu trawles paa
100—-120 favne vand. Den koges straks, den kommer op af
vandet, og sælges rundt i byerne.
Der drives et jevnt smaafiske til husbehov hele aaret rundt,
især torsk om vinteren og hvitting og anden srnaafisk om som
meren. Om vinteren fiskes ikke lidet torsk, kolje og lange m. m.
med bakke ude paa bankerne.
I Nevlunghavn er telefon station, postaabneri, folkeskole og
en toldops3’iismand.
Stedet har ogsaa en del sommergjester, og nær stedet er
der god sandbund, hvor der bades i det frie, uden at der er nogen
badeindretning.
I Nevlunghavn blev i 1814 opkastet 3 batterier af fletværk,
tilsammen med 8 12-pds. kanoner, bestemte til at hindre en
landgang i havnen.
Helgeroen har gammelt navn Helgard, der er henført til
mandsnavnet Helgi; sidste led er rö (rå), vraa, om afsides
beliggende steder. Helgeroa og Helgeroen findes ogsaa i Røken og i
Hollen. Er disse navne gamle, vilde det være besynderligt, om
rd 3 gange skulde være sammensat med mandsnavnet Helgi; det
vilde isaafald ligge nærmere at tænke paa sammensætning med
heilagr, hellig, og paa en eller anden forbindelse med hedensk
gudsdyrkelse.
Helgeroen er et strandsted med spredt bebygning; der er
mindre huse med haver foran.
Helgeroen ligger paa en nøgen strand ved en bugt af
Lange-sundsfjorden; her var overfartssted til Brevik og Stathelle.
I 1910 var her 89 beboede huse og 344 indbyggere, i 1855
var der 236 indbyggere, i 1815 34 huse med 165 indbyggere og
i 1801 192 indbyggere. De nærer sig ved sjøfart og fiskeri,
tidligere tillige ved lodsning og ved at skydse, da her var
overfarts-sted til Brevik og Stathelle.
Strandstedet Helgeroen nævnes første gang 1626, men det
er vistnok adskillig ældre. Da trælastudskibningen tog fart, blev
Helgerostranden «ladested» for tømmer, og saa for skurlast fra
sagbrugene paa Halle og Dolven.
Stedet har omkring 1630 faaet toldopsyn.
Larvik og Helgeroens tolderi forekommer i 1639. Stedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
