Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
JARLSBERG ()(; LARVIK AMT
kaldtes og i patent for grevskabet Larvik af 1692 et ladested.
Stedet havde i 1664 gjestgiveri. Her er en havn eller rettere
red. tjenlig især for vestgaaende skibe. Ankerpladsen er paa en
temmelig stor grund eller banke, hvor der er 9—10 favnes dybde,
lergrund. Indløbet forsvaredes ved et fort, anlagt i aarene 1 809 og
1812 paa den udenfor liggende ø Fugløen, hvilket under krigen
var monteret med 10 24-punds kanoner og 5 100-punds morterer;
ligeledes var i havnen selv et forfaldent batteri af fletværk paa 2
1 8-punds kanoner.
Ialt boede der 12—13 familier her i 1664.
I en mandtalsliste 1701 opregnes 16 familier i Helgeroen
med 20 voksne mænd.
Ved denne tid synes Helgeroen at have været et triveligt
lidet strandsted. Beboerne havde ikke store skatter, da stedet
«laa under grevens residens^ og nød godt af hans privilegier.
1 1680-aarene kom der landevei fra Larvik til Helgeroen. Hele
samfærdselen vestover gik i den tid herover.
I krigsaarene 1710—20 maatte sjøfolkene gjøre tjeneste paa
flaaden, selv mænd i 50 aars alder. Mange kom aldrig igjen, og
der blev armod i de fleste huse. En skatteliste fra 1711 angiver
8 forarmede enker og 5 mand paa flaaden.
I 1720, da der blev fred, blev kaarene lysere. Fra gaardene
omkring flyttede folk ind.
I tiden fra 1750—1800 tog skibsfarten opsving. Helgeroen
blev ingen reder- og skipperby, men herfra bemandedes
far-tøier fra Larvik eller Langesundsfjordens byer. Der blev nogen
velstand. De ældre sjøfolk drev fiskeri, og flere lodser flk
hjemsted her.
1 1762 var der i Helgeroen 25 familier med tilsammen 88
mennesker over 12 aar.
I 1807 under krigen med England kom en hel del af
strandstedets sjøfolk i engelsk prison, da skuterne, de for med, blev
beslaglagt i engelske sjøhavne eller opsnappet paa hjemturen af
engelske orlogsmænd. Alle yngre hjemmeværende sjøfolk blev
taget til tjeneste paa kanonbaadene eller provideringsskuterne.
Paa samme tid maatte Helgeroen modtage tvungen indkvartering
af soldater, som laa her paa kystvagt.
Efter 1820 var der længe kun 4 lodser. De lodsede om
sommeren. Lodsbaadene var smaa og daarlige, lodsbetalingen
liden. Helgerolodserne havde et godt ord som dygtige folk.
Senere blev antallet af lodser 8—9. og hver lods holdt lodsgut.
Som bisyssel drev lodserne om sommeren makrelfiske, om vinteren
andet fiske, eller de søgte fortjeneste ved istrafiken.
Fart paa handelsflaade!! blev dog hovednæringen. Omkring
1860 begyndte en istrafik i Helgeroens omegn, som gav arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
