- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
695

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BHl’NLANES HERRED.

695

været ødelæggeude for gravende eller skjærende redskaber af jern,
eller til at ljaaen ødelægges ved sten i bunden. Navnet maa da
nærmest henregnes til de «nedsættende» navne.

Vevja. Maa vel høre sammen med vefja, omvikle; maaske
er betydningen skogstrimmel.

Klotre, østre og vestre. Navnets gamle form har maaske
været Klyttrur, flertal af et ord klyttra; kluttr kan have været
brugt om fjeldknatter, hvad der vilde passe godt til forholdene
paa stedet. Mulig kunde dog klyttra være afledet paa lignende
maade af et til angelsachsisk clott svarende tabt ord, ligeledes
brugt om fjeldknatter. S. Bugge vil hellere tænke paa
sammenhæng med norsk folkesprogs klutra, sysle med smaat arbeide,
saa at navnet skulde sigte til smaat stel. De ved gaarden
forekommende knatter synes dog at være saa sterkt iøinefaldende.
saa navnet vistnok er at sætte i forbindelse med dem.

Eikevall, gammelt navn Eikivçllr, af eiki, samling af eketræer,
og vollr, slette.

Berven, gammelt navn Bergvin.

Berg, gammelt navn Berg.

Gusland. lille, maaske sammensat med gud, gud, og navnet
betegner da land, som stod i noget forhold til den hedenske
gudsdyrkelse (jfr. det hyppige navn Hofland). Dette er dog
betænkeligt, fordi guö altid skrives i genitiv guds, aldrig guöz, som
de gamle navneformer har. Navnets betydning er usikker.

Eidsten har maaske gammelt navn Oydisteinn, hvor øydi- kan
være at forstaa som i øydisker, øde klippe, som stikker op af
vandets overflade. ./. Kraft omtaler Eidsten som en adelig
sæde-gaard og hovedgaard for noget af det gods, som den rige fru
Gyrvhild Fadersdatter i 1599 afstod til kronen. Dette er efter
L. Berg urigtigt. Eidsten indtog en særstilling og gik som
skattefri gaard, fordi den blev knyttet til Unneberg, der var adelig
sædegaard.

Holjum, øvre, mellem, nordre og søndre. I)er antages en
oprindelig form Hçlgeimr eller Hølgeimr, sideform til Helgeimr.
Helgeimr findes som gaardnavn i Gran og i Jølster. Holjum
ligger i nærheden af Berg kirke, og der kan mulig have staaet et
hov her i sin tid, hvad der kan have givet anledning til navnet;
men forklaringen er yderst usikker. Navnet har almindelig været
skrevet Holhjem.

Svenkerød, gammelt navn Sveinkarud, af mandsnavnet Sveinke
(Svein ki).

Eineren, gammelt navn Einirinn, af trænavnet einir i
bestemt form.

Løvali, gammelt navn Lçduvpllr, af lada, lade.

Snørsvall, gammelt navn Snørisvellir, af Snørir, der efter dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free