Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUNLANES HKBREI).
697
kring aaret 1335. Hans farfader var den bekjendte lovkyndige
i kirkeret paa Magnus Lagabøters tid, Thorer Haakonssøn. Stig
Haakonssøn, der boede paa Manvik 1332 og 1335, synes at have
styret Skiens syssel. Stigs farsøster var Elin, gift med drotseten
Erling Vidkunsson, Norges rigeste jorddrot. Maaske har Erling
Vidkunssøn arvet Manvik. Erlings datterdatter Margrefa
Eilivs-datter eiede ialfald Manvik-godset og boede paa Manvik 1408.
1420 skjænkede Margreta bort Manvik gaard, alt sit gods paa
Vestfold til sine frænder Jøns Hjerne og Katariua Jonsdatter.
Katarina Jonsdatter levede helt til omkring 1480. Hendes datter
af første ægteskab, Agnes Alvsdatter, var bleven gift med en svensk
adelsmand Knut Jonsson, og de havde to sønner, Alv og Jon.
Alv Knutsson, blev i Norge og arvede Manvikgodset. Han boede
mest paa Grefseim ved Mjøsen. Hans søn var den bekjendte
Knut Alvssøn, der i 1502 blev hugget ned ved forræderi af
Henrik Krummedige. Knut Alvssøns datter Bodil blev gift
med en svensk adelsmand Fader Sparre, og de havde en datter,
Gyrvhild Fadersdatter; hun arvede Manvikgodset og blev en af
Norges rigeste godseiere; hun blev 3 gange gift, først med den
svenske Peder Nilssøn Grip, saa med dansk rigsraad Truid
Ulvstand og endelig med dansk rigsraad Lage Brahe. Den sidste
døde 1567. Senere levede fru Gyrvhild som enke i Skaane; hun
døde 1605. Hendes eneste søn Nils • døde i ung alder. Det
meste af sit norske jordegods, omkring 600 gaarde, havde hun
overdraget til kongen i 1599 Manvik gods udgjorde da
tilsammen 13272 huder, med sagfosser og landslodder bliver
hovedsummen ca 135 huder. Heraf laa halvdelen i Brunlanes, resten
i Sandeherred, Tjølling og Hedrum. Manvik var krongods fra
1599 til 1658, blev saa pantegods og kom 1677 til borgermester
Anders Madssøns arvinger. Ved mageskifte med disse blev
Gyldenløve eier af Manvik i 1692, og siden var det grevegods.
Lund, gammelt navn Lundr, lund, liden skog.
Sanden, østre og vestre, gammelt navn Son din, Sandin. Se
her-redsnavuet Sande.
Eikelund, gammelt navn Eikilundr; ei/ri, samling af eketræer.
Rennebakken. Rennebakke findes i samme betydning som
rennarbakke: glidebane, bakke, hvor man kan glide paa kjelke
eller ski. Her betyder det maaske: bakke, hvor man lader
tømmer glide ned.
Haugene, vestre, gammelt navn Haugamir, flertal i bestemt,
form af haugr.
Krosgaarden, gammelt navn KrossgarÖrinn. Kross, kors, i
stedsnavne kan i endel gaardnavne, især nyere, sigte til en korsvei eller
et veiskjel. Ved andre kan det være et ved eller paa stedet
anbragt kors, som har givet anledning til navnet; saadanne kors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
