- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
698

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

reistes tildels for at indbyde forbigaaende til at forrette sin
andagt paa stedet. Og endel har vistnok sin forklaring deri, at
eiendommen har tilhørt eller betalt afgift til et i en kirke
anbragt kors; det sees nemlig af kirkejordebøger fra den katholske
tid, at saadanne kors undertiden havde særskilt jordegods til sin
vedligeholdelse og belysning. Sandsynligvis skriver navnet her
sig fra, at gaarden har betalt afgift til Berg kirke.

Skremma. Af og til brugt i navne af nyere oprindelse.
Man finder sammensætningerne ßjørneskremma og Ulve
skremma, og man kan formode, at navnet kommer af skræma,
skræmme, og er givet de vedkommende steder, fordi der har
været opsat et eller andet slags skræmsel for at holde skadelige
dyr borte.

Aaros, gammelt navn Artiss, aamundingen. Gaarden ligger
ved Bergselvens udløb af Hallevatn.

Bakke, gammelt navn Bakki.

Bærum. Maa vel være et opkaldelsesnavn enten efter
bj’gden Bærum i Akershus amt eller efter det der liggende
jernværk.

Malerød, gammelt navn maaske Maröarruö, af det gamle
mandsnavn Mçrör. Malerød kau dog mulig være Maröaruö,
sammensat med genitiv flertal af dyrenavnet mçrör, maar.

Slet/iolt, gammelt navn Sléttholt.

Strandgaarden, gammelt navn Strandargarör, af strond; ligger
ved Farrisvatn.

Bjørnøen, gammelt navn Bjarnøy, vistnok sammensat med
dyrenavnet bjçrn, ikke med mandsnavnet Bjarni. Det er den
største ø i Farrisvatn.

Nes, gammelt navn Nes, ved et nes i Farrisvatn; har været
præstegaard i den katholske tid.

Kroken, gammelt navn Krökr. Ligger ved en liden vik.

Fiatøen er en ø i Farrisvatn.

Strand, gammelt navn Strpnd; ligger ved Farrisvatn.

Bærogg, gammel form Berhçgg. Sidste led er utvilsomt
hçgg, hug, som i stedsnavne ialfald oftest synes at betyde: hugst,
adgang til at hugge trævirke, men i enkelte tilfælde vistnok kan
have betydningen fjeldkløft (indhug i fjeld, som .Tutulhogget i
Østerdalen), lste led formodes at være adjektivet herr, bar,
nøgen, her med betydningen : træbar. Der er ogsaa’ en mulighed
for, at det rigtige er Berghçgg, indhug i et berg; men denne
forklaring synes efter stedforholdene mindre sandsynlig.

Omsland, søndre og nordre, gammelt navn Almsland, af
trænavnet almr, alm.

Eikenes, gammelt navn Eikines, ligger ved Farrisvatn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free