Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
37
en røg, hvad der har givet fossen dens navn, den rygende. Disse
skyer eller denne røg stiger op fra bunden til en høide, der naar
op til den øverste del af fossen eller 105 m. over bunden, og den
falder atter ned delvis paa siderne som en tæt regn, hvad der atter
giver anledning til, at der paa siderne stadig flyder ned smaa bække,
som synes at komme ud af fjeldet, idet vanddraaberne fra fossens
skyer integrerer sig til disse smaabække. Naar vandet har
samlet sig nedenfor i bunden af det vilde gjel, strømmer det
atter vildt fossende med stærkt fald i det trange glufr.
Rjukan kan sees fra flere steder, saaledes fra den nye
hovedvei (725 m. over havet og 138 m. over fossens bund). Maane,
strømmende ovenfor fossen mod o.n.o., styrter sig i fossen med
retning mod n.n.o.
Ifra hovedglufret ved Rjukan gaar der i nordlig retning
ind et sideglufr, i hvilket der kun falder en ubetydelig bæk,
og paa et par pynter nær dette sideglufr sees fossen godt. Fra
det nordligste sted, hvor der nu staar en elektrisk lampe til
belysning af fossen i høstnætterne, 700 m. over havet eller 25 m.
lavere end udsigtspunktet fra hovedveien, sees fossen som i
profil; her tager den sig maaske bedst ud, idet en del af vandet,
der kastes ud som i raketter, sees at opløse sig, indtil det her
paa dybet gaar sammen i fossens røgmasser eller skymasser.
Ved det sydligste sted, 665 m. over havet eller 60 m. under
udsigtspunktet paa den nye vei, kommer man elven, som berørt,
nærmest der, hvor den styrter sig ud ved enden af Kvernhusfos.
Paa en solskinsdag kan man her, naar man vender ryggen mod
solen og øinene mod de skyer, som stiger op af fossen, iagttage
en pragtfuld dobbeltregnbue, der strækker sig under en bue
135° fra fjeldvæg til fjeldvæg; naar skymasserne stiger høit, er
buen sammenhængende, men naar de atter sænker sig, brydes
buen.
Omgivelserne om Rjukan er skogdækket, hvor fjeldet ikke
er for bråt; der vokser mest gran og birk.
Den gamle vei til Rjukan eller Maristien var i ældre tid
berygtet; den førte før anlægget af chausseen fra Krokan t-il
gaardene Fosso og Berge, som ligger ovenfor Rjukan; den gik
forbi nogle furer i fjeldvæggen lige over fossen. Den blev i
senere tid betegnet som ikke farlig at gaa, naar man blot ikke
var svimmel og ganske uvant med at klatre i fjeldene. Men de
ældre reisende, saaledes I. Esmark, betegner den som farlig,
idet han siger, at den i begyndelsen ikke saa farlig ud, men
blev alt farligere og gyseligere.
Almindelig bekjendt for almenheden er Rjukan først blevet
i dette aarhundrede. Rjukan nævnes vistnok i trykt skrift i
Willes Seljords beskrivelse pag. 14, hvor han ytrer: «Lidt mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
